TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM
6 Sk ive for megen Morskab, især hvis man tra f dem sovende. Det hørte nu engang med til deres Bestilling, at mange op fattede dem humoristisk. Betegnende er det, at Orla Lehmann i sine Erindringer om taler dem som »d isse s t o r e K o m i k e r e med deres Morgenstjerne fra den tidligere Jernalder«. V a r det til Æ rg re lse for Vægterne, saa havde et stort Publikum sikkert sin Fornøjelse deraf, naar der blev langet ud efter Korpset i Bladene, f. Eks. i en lille, næsvis Notits som denne: »Der skal for Tiden herske stor Dødelighed blandt Natvægterne, — som man siger en Fø lge af, at disse Justitsembedsmænd ikke have
kunnet taale at sove i den stærke Taage , der i den senere Tid har væ re t udbredt over Ho vedstaden«. Saa lilleby-agtig va r man. F o r os lyder det helt forunderligt, at Sam fun det va r ved at gaa ud a f sine Fuger, fordi en driftig Mand spændte
nogle Heste for en Omnibus, — selv om det naturligvis va r et stort Frem skrid t i en Tid, hvis faa Drosker tog mindst halvanden Daler for en Frederiksbergtur. I 1841 blev den første Omnibus sat i Gang mellem Kongens N y torv og Frederiksberg . Den va r forspændt med 4 Heste og rummede 14 -16 Personer. Turen kostede en Mark pro persona. E fter sit Yd re fik dette Befordringsmiddel straks Øgenavnet »Det sorte Svin«. Saa va r man mere galant overfor den næste Omnibus. Den bar Navnet »La dame rouge« efter sin røde F a rv e og formodentlig som Analogidannelse til Operaen »Den hvide Dame«, der netop det Aar g ik paa Det kongelige Teater. Eftersom »Svinet« havde vist sig indbringende, forskrev et Interessentskab a f H yre kuske »La dame rouge« hertil fra Hamborg. Det va r en B e givenhed, da den ret elegant udstyrede Dame ankom den 31.
Made with FlippingBook