Tivoli_1893

for en Entre af 12 Skilling, franske Sangerinder og andre Excentriciteter indforskreves, og tilsidst engageredes endog i 6 Uger gamle Lumbye med Orkester. Men ikke en Gang det betalte sig. Den syndige Hoben Penge, Terkelsen den Gang begravede i Pavillonen, skaffede denne det populære Navn Ligkisten eller kort og godt Kisten. Redningen kom i R a n t z a u s Skikkelse. Han blev den Apollo-Præst, hvis livsglade Ord skulde holde »Kisten« fra at gaa i Graven. Under hans Røgt blev den et Glædens og Gemytlighedens Hjemsted, hvor Valgsproget var det gode, gamle, der paa »Kiste»-kjøbenhavnsk lyder: »De ska’nte kede Dem!« Rantzau var begyndt som teatersyg Isenkræmmer- dreng. Først spillede han Komedie i sin Fritid inden Hjemmets Døre sammen med Vald. Kolling og Søstrene Laja Lumbye (Fru Recke Madsen) og Julie Lumbye; senere i Kannikestræde sammen med Fr. Madsen, Vald. og Har. Kolling, Helsengreen og andre kendte Navne. Altid var det Rantzau, der lavede Prologerne, som Madsen fremsagde, og Viserne ved de selskabelige Sammenkomster. Men da han i 60’rne havde lært Jfr. Sofie Valentin at kende, med hvem han et Par Aar efter blev gift, lagde han Isenkram­ met paa Hylden og gav sig udelukkende Sangen i Vold. Nogle Sange, han skrev til Jfr. Valentin, bl. a. de bekendte »Kjøbenhavn, Du er dejlig, naar bare man har de nødven­ dige Penge, naar i Lommen man ta’er«, »Bondebrylluppet« og »En Sextur« — skabte baade hendes, hans og »Øen«s Ry. Hun selv oppebar en for en Sangerinde den Gang forbav­ sende stor Gage, 300 Rdl. maanedlig. Med en overordentlig Produktionsevne rystede Rantzau fra nu af Aar efter Aar en Syndflod af Viser af sig, mer end nok til at forsyne baade det Valentinske Selskab paa »Øen« om Sommeren, og den gamle Studenterforenings Lokale i Boldhusgade om Vinteren. Og det blev ikke mindre, da han i 1869 erobrede Kjøbenhavn for Kisten. Han begyndte med et Par Damer, der var nette uden at være prunkende, og en lille forvoxet Komiker, Chr. Hansen. 95