Tivoli_1893

Snart et halvhundrede Aar har Stedet, hvor »Kisten« ligger, været viet Sangen. Der laa her for tvende Snese Aar siden en simpel Træbygning, slaaet op omkring et Par gamle Træer, hvis Stammer stod midt i Lokalet, og hvis Kroner bredte sig over det lave, utætte Tag. Skøn var Bygningen ik k e; S k u r e t kaldte man den først, men gav den senere af Naade og Barmhjærtighed Navnet Slukefter, da det var blevet Skik og Brug hos de sene Tivoligæster at drikke det allersidste Glas — Ø l mecl en P i n d i — dér. Smaat var det med Bygningen, og smaat med Under­ holdningen. Men noget var der dog: smægtende Italienere paa Mandolin, sentimentale Tyskere paa Guitar, nationale Tyroferj odiere og kosmopolitiske Sangerinder, det var den Underholdning, Værten, Lardelli hed han de første Aar, tjente Penge paa. Der er vel dem, der endnu fra den Tid husker Frøken K l i n t z m a n n , en tysk Sangerinde, der slog sig løs i flotte Herrekostumer eller gav tro Kopier af for­ sorne kjøbenhavnske Skomagerdrenge. Saadant noget havde man aldrig set før — der var Stormløb derud og Jubel over denne første Aåbenbarelse i en Genre, der nu ikke længer er ukendt. Det endte med at Frøknen selv over­ tog »Slukefter« og fortsatte med tyske Sangerselskaber. Men ved Begyndelsen af 60’erne, da Terkelsen blev Lejer, forsvandt Slukefter og de med Omhu bevarede Træer. Pavillonen blev til, den vi kender nu, den store underlig skumle, men efter Datidens Krav meget flotte Æske-Pavil­ lon a la norsk Bjælkehus med Carl Bøghs morsomme Bil­ leder rundt paa Væggene og med Plads til 4—500 Menne­ sker. Et dristigt Experiment mente man den Gang, og det syntes ogsaa saa. Ti vel flød Indtægterne rigeligt, saa længe en engelsk Sangerinde, Miss B u r kl, satte saa man­ gen ung Kjøbenhavnerfyr i Flamme, men de sløjede uhyg­ geligt af, da hun vendte Kjøbenhavn Ryggen. Der blev forsøgt det ene efter det andet. Tallerkenvalsen, den i sin Tid saa stærkt benyttede Betalingsmaade, der satte en utro­ lig Masse Firskillinger i Cirkulation, forsvandt og gav Plads 94