Tivoli_1893

flor. Gartneren, Hr. H o l m ,, vilde sikkert gærne udsætte en høj Præmie for den, der kunde finde Kartoffelplanter mel­ lem hans omhyggeligt og sirligt passede Blomster — og det skal nok ikke have været saa vanskeligt for en Snes Aar siden, før Bernhard Olsen saa Haven efter i Sømmene. Der er dog dem,

der har opdaget, hvad Tivoli er om Formiddagen. Det er den lille Stab af faste Gæster, for hvem Haven er aller­ kærest, naar Solen staar højest, gamle Damer, der har fun­ det sig en skyggefuld Plads ved Koncert­ salen eller nedenfor Nimbs Divan, hvor de i stilfærdig Hygge slaar et Par Timer ihjel ved Haand- arbejde eller lun Pas­ siar, der ikke afbry­ des, om saa Musiken, der er paa Prøve, sæt­ ter nok saa stærkt i, eller Børnene larmer højt paa Gange og Skrænter.

AA'

Formiddagsgæster.

Og hele Tivolis Artist-Befolkning, fra Pantomimens ældste til Kunstnerplænens yngste, er der for at prøve eller faa Tiden til at gaa. Man træffer dem paa Plænen, ved Teatret eller hvor de søger. Thi Artisterne har alle deres bestemte, billige Beværtninger, hvor de saakaldte F u n k t i o n æ r p r i s e r sætter Skæl mellem dem og det ordinære Publikum. I Restaurationen ved Pantomimeteatret har Mad. M e y e r i

79