Tivoli_1893

afsted med de store Madkurve, den Gang Tivoli var nyt og endnu laa u d e nfor Byen, med store gamle Træer, med grøn- klædte Skrænter og Stadsgravens brede Strøm; den Gang var det ligefrem fint de smukke Sommerdage at søge Tivoli fra Formiddagen. Yed de lange Borde dækkede man op, og mens Værten sørgede for Vand paa Maskine, spiste man sin egen Mad og drak sine egne Snapse, mens man nød ^Ti­ volis gode Selskab til Midnat. Thi Mad havde man for hele Dagen, og Tivoli gjorde det umulige muligt: om For­ middagen at nyde Skovens hyggelige Velvære og om E fter­ middagen Byens larmende Forlystelser — og det paa et og samme Sted. Saa yndede var Tivoli-Formiddagene, at Be­ søgene kunde gaa op i tusinder.

Men n u er de gamle Kob­ bermaskiner ikke moderne læn­ ger; kun i de to Ihepavil- loner holdes de endnu en Smule i Ære. Og hvor mange gør vel som den hovedrige kjøbenhavnske Grosserer, der i aarvis hver Aften er mødt i Tivoli med Kone og Datter, bærende en lille Kurv med Familiens Aftensmad. Tivolis Formiddags-Hygge kendes saa godt som slet ikke

mere. Og dog føles det helt som Velvære at se Haven en sollys Sommerdag i Morgentoilette, naar den hviler ud efter Aftnens evindelige Lirumlarum. Man ser vel en og anden Skrøbelighed, som Træer og Buske ikke helt formaar at dække, men man nyder Friskheden og Køligheden, den vel­ signede Ro i den smukke Have, hvis skyggende Træer bre­ der deres Kroner ud over de overrislede Gange. Og hvad vi under Aftnens Tummel let glemmer, det ser vi om Dagen ved hvert Skridt. Vi opdager, at Tivoli har en G a r t n e r , og vi overraskes dobbelt over Havens store, frodigtgrønne Græsplæner og det rige, straalende Blomster­

78