Tivoli_1893

tede Fiskerbaad, Tjærelugten, de tunge, massive Aarer og Bøl­ gernes Skvulp mod Baadens Sider det kunde lade én tro, man gled ned ad en mægtig Strøm, hvor Strandbred­ derne laa i fast, sund Slummer. Kun en Vindmølles Vin­ ger hørte man suse travlt og ilfærdigt, rundt, rundt, rundt som et perpetuum mobile. Ja den gamle herlige Mølle, Lticiemøllen. Om den, og hvad dens var, havde hørt med til det Omraade, paa hvilket fantasirige Hjærner og kunstfærdige Hænder tryllede Billeder frem. Hvor kunde der ikke rundt om den paa varme Søndag Eftermiddage have samlet sig glade Skarer af jævne Borgerfolk, staaende, liggende, siddende, enkeltvis og i Grupper, rundt om den og nedad Skraaningerne. Paa Rundgangen og i de højtsiddende Vindusglugger Møllersvende i melede Dragter, dasende Søndag Eftermiddagen hen, mens Møllevingerne trevent susede rundt, smykket med spraglede Baand, og Kværnene gryntede halvvarm fed Grut. Omkring Møllen danser en Skare Sextur under Stamp med Fødderne og Klask i Hænderne og paa Hofterne. Og rundt om ligger glade Mennesker og spiser deres medbragte M ad . — Mad med i Tivoli! . . . En Saga snart! Og en Gang laa midt ude i Graven den tætløvede 0, der i Tivolis første Tid var helliget Videnskaben og Natu­ ren, skærmet mod Besøg af Folk, der ikke havde Raad til at betale 1 Skilling i »Bropenge«. „Bag høje Volde og Grave

med lette Flydebro, ligger Øen derovre i paradisisk Ko. N aar al den Støj og Tummel Dig fast bedøve maa, Du dér kau Tilflugt søge, og sm ukt til Ro Dig slaa.“

Saa stor var deus fredelige Skønhed, at i Tivolis andet Aar vandrede 144,000 Enskillinger ud til dens Taarnbyg- ning for at skue Himlens Stjærner gennem Teleskopets 68