Tivoli_1893

berømte Læger kom sejlende i Eskadre og lagde til udfor Tivoli, gjorde det ingen Undtagelse. Og dog var det Tivo­ lis stolteste Aften, da Skibene førte de mange berømte Mænd gennem Knippelsbro og Langebro under en Begej­ string saa stor, at selv Politibetjentene svingede med Hjæl­ mene og raabte Hurra. Og bele dette Tog havde Tivoli som Maal; den Aften repræsenterede det som ingensinde før Kjøbenhavn overfor Udlandet. Og da Lægeskaren med Musik i Spidsen drog ind i det glimrende oplyste Tivoli, hvor 26,000 Mennesker dannede Spalier, kendte Jublen ingen Grænser. Og Hurraraabene gjaldt i Virkeligheden Tivoli, vor R e p r æ s e n t a n t ved alle store Fester. Den Aften vilde alle Kjøbenhavnerne være de frem­ medes Værter; de pressede sig i Skarer gennem Tælleap­ paraterne og Tivolis Kontor, der maatte tjene som Gen­ nemgang. Hvad gjorde det, at Entreen var 75 Øre, at der

ikke var en Siddeplads at op­ drive, at man maatte drikke sin Bajer staaende, at Nimb kun havde Stearinlys, fordi »Vauxhallet« brugte al Gas­ sen ! Hvad gjorde Trængsel og Puffen og Træthed, naar vi blot kunde være med allevegne, med til at klappe af »Øens« Ai'tistinder, juble over Marseil- laisen i Kisten, brøle himmel­ højt »aah« ved Fyrværkeriet — være med i vor eneste store Gildeshal.

Aldrig har Jublen været større og kun én Gang Be­ søget. Det var da de sønderjvske Piger gæstede Tivoli; den Aften var der omtrent 28,000 Mennesker derinde for at se de tre hundrede sønderjyske Piger i rødt og hvidt. Der var naturligvis Feststemning, men — den var noget mat. De sønderjyske Bønderpiger var f o r fremmede for Tivoli. De kjøbenhavnske Kavalerer sled sig pukkelryggede 57