Tivoli_1893

for at konversere dem op til Tivolistemning; men de sled forgæves. De unge Kvinder følte sig dog for meget som frem­ mede, der manglede den jævne varme Følelse, der gjorde Slesvigernes gentagne Besøg i Tredserne til virkelige Fester. Nej, Tivolis bedste Gæster blandt de fremmede — Svenskerne er naturaliserede — er og bliver F r a n s k m æ n - clene. En lille livlig Franskmand, der stiller sig op under Prismerne og slynger en Del snø'vlende Vellyd ud over en Skare, der ikke opfatter andet end » Vive D n n e m a r c «, er altid sikker paa den vildeste Begejstring. Napoleon d. 3dies Navnechiffer i Transparent og en Haandfuld franske Jour­ nalister var nok til at henrykke Kjøbenhavnerne i 1867. Og under den fransk-tyske Krig, hvor Krigstelegram­ merne blev opslaaet i Tivoli, havde det nær sat sin sunde Sans overstyr i lutter Vildskab. Den Gang blev Marseil­ laisen sungen udenfor Koncertsalen, afbrudt af talrige Taler for Frankrig. Den Gang drog Søstrene Carey fornærmede bort, da Publikum var ligegyldigt ved deres nette Dans, mens det klappede af en daarlig Danserinde, fordi hun havde en Trikolore i Haanden Den Gang stormede[Skarer fra Tivoli Pastor Schmaltz, Præstebolig i Studiestræde. Men selv da Tivoli var rykket bort fra sin dagligdags, klædelige Nevtralitet, var det smukt f o r os. Thi det var Brænd­ punktet for Øjeblikkets Stemning i Kjøbenhavn. Men elskværdigst har Tivoli vel været ved Studenter- festerne for en 40 Aar siden, hvor der holdtes »Symposier« paa Øen, Bal paa improviserede Estrader, hvor man drak Skandinavisme, hvor Nordmændene snakkede svensk, Sven­ skerne dansk og Danskerne svensk, hvor man kendte alle sine nye »Brødre«, men ikke sin egen kære kødelige Bro­ der, fordi han snakkede »fremmed Tunge«. Da støjedes der i Tivoli, og gratis-Publikummet slog i Henrykkelse Ruderne ind i Ravelinens Vagthuse og gjorde Allarm rundt om paa Volden. Hvad gjorde det? Studenterne var jo Kælebørnene. En Gang — for længe, længe siden — gjorde Tivoli 58