Tivoli_1893

i. uafbrudt Strøm, alle Tivolis faste Særpræg, sin Duft over sig. Der er først 2 d e n Pinsedag.

Festaftner, hver med sit

Den Aften er der ikke en Siddeplads at opdrive i Tivoli efter Kl. 7. Det er Skov­ gæsterne, der fylder det. De har travet rundt i Skoven, med kærlig Haand knækket de friskeste Skud af Smaa- buskene, med venlige Smil plukket Kæmpebuketter af de yngste, spæde Blomster; de har ladet Solen brænde Blom­ ster og Blade, ladet Haandens Varme tørre hver Draabe Saft af dem, de har drysset dem omkring paa Stier og stø­ vede Veje, hvor deres Øjne har suget Friskhed og Lys. Hvor skulde de gide gaa hjem til sig selv, saa snart de atter kommer til den støvede By? De maa have Friskhed og Sommergrønt, indtil de sover ind af Frisklufttræthed — Tivoli. Det m a a være en af dets rigeste Aftner. Thi der for­ langes intet usædvanligt. Det kan spille sine ordinæreste Melodier, det gør intet. Det er første Gang de efter lang Tids Forløb atter høres i Sommerluft. Det kan nøjes med at lade et halvt hundrede Baketter gaa til Vejrs; man er jo dog for træt til at gide se noget nyt den Aften. Blot opfriske gamle Minder, blot sige et velment; »Paa Gensyn gamle Ven!« Og Grundlovsfesterne med 5te J u n i i Fyrværkeritrans­ parent. Ja, de kan maaske en Gang igen blive Fester med godmodig Hygge. De har en Gang været det. I Tivoli samledes i 50erne — første Gang 1855 — Laug, Foreninger og Korporationer og fejrede en glad Eftermiddag. Den Gang var der kun én Festplads Grundlovsdagen. Og saa langt frem som til 1864 var Freden saa stor, at en upolitisk Hr. S o m m e r under almindelig Glæde kunde fremsige »Fri­ hedens Sejr«. Men senere var selv Tivoli, denne Indiffe­ rentismens fødte Høvding, nærved i Stridens Hede at lade sig rive med til at tage Parti. Og i aarvis har vi nu den Aften gaaet og skelet politisk til hinanden derinde i Lys­ skæret fra de tusinder af Lamper. Men saa kommer strax efter den gladeste Aften, M i d ­ 50