Tivoli_1893

en Dæmper paa den. Den udstedte i 1845 følgende mærkelige Bekjendtgørelse: »Da det i den senere Tid har været Orkestret i Koncertsalen umuligt pr. fra Kl. 7—11 at udføre de i Programmerne anmeldte Musiknumre paa en anstændig Maade formedelst de hyppige da capo Raab, saa underrettes det ærede Publikum herved om, at intet Nummer herefter vil blive gentaget paa ovennævnte Opfor­ dring.« Naturligvis vakte den megen Folkehyldest Forargelse i de Kredse, for hvem Lumbye ikke var fin nok, for hvem han kun var Dansekomponisten. De glemte rent, at Lum- byes Geni ogsaa havde en anden Side, den for hvilken Drømmebilleder er Udtryk, den stemmningsrige, naivt-inder- lige, romantisk-hyggelige, den, der skabte Samarbejdet mel­ lem ham og Bournonville, hvis Ballet-Romantik saa ofte inspirerede Lumbye til en Musik, der formede sig som en smuk og stilfuld Ramme om de Bournonvilleske Stemnings­ billeder. Udlandet overøste ham med Ros. Paa en Koncert- tournée i 1845 fik han Tilnavnet Nordens Strausz , blev stillet ved Siden af Berømtheder som Lanner , Musard og Labitzsky og overrost af Bladene. Berlins »Figaro« ud­ bryder: Lanner est ynort. Vive Lumbye! og i Wien, og Paris var Begejstringen stor. Men alt det besejrede ikke de hjemlige Klassikeres Kølighed. Bournonville maatte stride en haard Kamp, før det lykkedes ham at skaffe Lumbye saa megen Anerkendelse, at man gav ham et Musiksti­ pendium. Lumbye var en god Kjøbenhavner, der holdt af sit Ti­ voli; han holdt af det, saa han satte hele Anstalten paa Musik. Han lavede Skydebane-, Dampkarussel-, Teater-, Cirkus-, Rutschbane-, Gondol-, Tivoli-Ø-, Bazar-, Herkules-Tempel- og Volière-Galop, ja om det saa var »Kraftprøven«, gav han den Musik at gaa paa. Han gjorde det dog næppe altsammen af et glad Hjærte; han havde et Par Aar den mærkværdige Forpligtelse at skulle lave én Komposition ugentlig til Tivoli, hvad Under da, 27