Tivoli_1893

Gaade for nogle, mens andre troede, at Regeringen stod bagved det bele og støttede Tivoli for at aflede Interessen fra Politiken. Den bavde forrykte Fjender, der foreslog, at den skulde beslaglægges; og den bavde næppe helt kloge Venner, der — som Indsendere — i dens Spalter foreslog saa herlige Ting som at flytte Operaen fra det kgl. Teater, »hvor den dog sygnede ben«, til Tivoli. Og den havde ende­ lig sit Løvehoved , hvori Folk kunde nedlægge Forslag, Be­ sværinger og Notitser om alt, hvad der angik Tivoli. De vittigste af dem blev trykt: »Højstærede! Hvor blev Bom­ ben fra 1807 af, som blev lovet »om meget kort Tid« at blive udstillet? Kan man vente at have den Fornøjelse at skue den, eller skulde den muligen være sprungen sin Vej?« »Da jeg er temmelig lille, vilde det være meget rart, om Theatergulvet kunde blive nogle Alen højere, thi nu kan jeg ikke see andet end Lufterne paa Theatret. Ærbødigst, en 8-aarig Tivoligjæst.« Men alle Bidragyderne til Løvehovedet var ikke lige heldige, de fleste snarere yderst uheldige; derfor forsvandt det ogsaa hurtigt; »det blev«, siger Avisen, »et Afløbssted for utaalelige Flovheder og raae og plumpe Invectiver.« Da Tivoli-Avisen selv døde Straadøden i 1846 gav den Plads for et Program uden noget som helst audet; først da Avertissements-Moden trængte sig rigtig frem, fik Tivolis Programmer det samme smagløse, forretningsmæssige Godt­ købspræg som alle vore andre hjemlige Programmer. Den Forandring indførtes i Jubilæums-Aaret, og den kommer vel desværre aldrig af Mode. Om end alt andet i Tivoli er klædt i Festdragt, er Programmerne stadig kun kedeligt udstyrede Avertissementsblade. Det er kedsommeligt at daske rundt med det store Stykke Avispapir; men det kan vel ikke blive anderledes, saa længe Tivoli tager 6000 Kr. om Aaret (i 1888 12,000 Kr.) for Retten til at sælge Pro­ grammer paa dets Territorium. Fra 1844—46 skrev Tivoli selv sin H istorie; efter den Tid maa den søges i Dagblade, Ugeblade og hundrede andre

22