Tivoli_1893

vigske Stændersal og det behagede Officererne at klippe deres Skæg, stiftedes og aabnedes et Tivoli, som nød Æren af Kong Kristian den 8des Besøg. I det Aar, da Sprog- og

Trykkefrihedsreskriptet udkom, havde Tivoli opnaaet en særdeles Glans, uagtet der hver Dag udgik en Tivoli-Avis af Hr. Siesbys Løvehoved«, tav Tivoli- Avisen. Men ellers var den ikke for­ knyt for noget, ikke en Gang for Fædrelandet. Og naar Kjøbenhavns- posten og med den Forposten faldt over den, var den himmelhenrykt. Saa var den ligefrem overlegen i sin Haan. Den havde sagkyndige, men bitre Artikler om Kjøbenhavnerne. »Kjø-

benhavnerne«, skriver den, »have Navn for at være et' meget fornøielseslystent Folkefærd. Det kan være, men saa meget er vist, at deres Fornøielse i Almindelighed mere bestaaer i at more sig over en Ting end ved en Ting. . . . De undersøge enhver Ting med et vist paataget Kjen- derblik, opløse den med en fin Subtilitet i dens inderste Dele og skue ned derpaa med stolt Foragt . . . En af de mest yndede Talemaader er: » E r det det Hele?« og det er til­ lige en af de mest betegnende, da deri det karakteristiske ved Kjøbenhavnernes Betragtningsmaade fuldkommen ud­ taler sig.« Tivoli-Avisen havde Artikler om »Livets Hurtigløbere«, »om Nytten af at lade sig veje«, om »det blaserede Hver- dagspublikum« og »det glade Søndagspublikum« og en A f­ handling om »Nytten af Keglespil«, hvori det udvikles, at »Keglespil er af yderste Vigtighed baade i sædelig, moralsk og politisk Henseende«; den havde smaa Notitser af mildt bebrejdende Indhold, som f. Ex.: »Ingen vil kunne nægte, at en Indgangspris af 16 Skilling er saa billig, at den ikke kan lægge Hindringer i Vejen for nogen, der maatte føle Lyst til at komme indenfor; desuagtet foretrækker mange at krybe over Plankeværkerne«. Den gottede sig over, at Tivoli var en 21