Tivoli_1893

Francs paa Tallerkenen, og grebet af Stemningen sprang tilsidst en fransk Marineoffieer op paa Tribunen med Tri­ koloren i Haanden og sang Marseillaisen under ustandselig Jubel. »Kisten« bar sit faste som sit løse Publikum. Til det faste hører foruden Stamgæsterne, der er fine Venner med Direktøren, de gamle Ungkarle-Velhavere, tykmavede og tyndhaarede, der i Beskuelsen af udskaarne Kjoleliv og kortskaarne Nederdele søger at kalde Ungdommens æggende Minder frem. Dernæst den flinke lille Stab af Kjøbenhav- nere, der ikke kan gaa i Seng med rolig Samvittighed, før de har gjort R u n d e n o: fra 8—12 besøgt alle Byens Varié- téer. Med Tegnebog og Vestelommer struttende af Fribil­ letter farter de Byen rundt, højrøstede og nikkende til Al­ verdens Mennesker, hvert Sted skyllende en Bajer eller Absinth i sig, mens de i en for udenfoistaaende ubegribelig Jargon kompletterer hverandres Lager af Dagens Historier. Og spredt over Gulvet sidder hele den løse Ungdomssværn, der flyver ud, enten Portemonnæen siger: Du maa nok, eller: Vent med det til næste Gang. Der var en Tid, hvor skikkelige Ægtemænd ikke var bange for at tage Familjen med derind. Nu kommer de alene, det jævnt borgerlige hører ikke længere rigtig hjemme i »Kisten«, det hører Fortiden til. Nu er det Balkonen., der bestemmer Tonen. Som Gul­ vet har srne Mandfolk, har Balkonen sine Kvindfolk. Her har de et fa3t P un kt, hvorfra de med Held kan føre Kampen mod Skabningens Herrer. De lader det regne deroppefra med lokkende Øjekast og veltillavede Smil. Men Kampen er ikke lang, og Fredsbetingelserne over­ kommelige; et Glas Vin kan gøre det, i trange Tider kan eelv en Bajer være Indledning til Fred og Venskab mellem Parterne. Atmosfæren er tung deroppe; Osen og Tobaksrøgen gør den kvalm, naar den blandes med Duften af Patchouli, Silkekjolens og den Hvergarns Fælles­ ejendom, og Lugten af Fedtsminke, Demimondens fælles Vaaben i den fælles Konkurrence. 101