Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

kens Areal var 1888, efter at den i 1885 var blevet øget med et mindre Stykke paa 883 Kvadratalen, siden udlagt til Gade, paa 18,227 Kvadratalen, og af disse var de 16,399 anvendt til Bebyggelse eller Gaardsrum, Resten var Have. Det var dog vist i Forbindelse med en Plan i 1891 om at opføre Boliger til Funktionærer og Arbejdere i Fabrikkens Nærhed, at man Aaret efter af Lud­ vig Jensen købte et Areal paa 4430 Kvadratalen nord for Fabrikken, men da der blandt Personalet ikke var nogen Stemning for Planen, blev den ikke til noget. Man havde iøvrigt omtrent samtidig indladt sig i Forhandlinger om at købe Arealet ved Siden af af omtrent samme Størrelse. Men disse Forhandlin­ ger trak noget i Langdrag, for i dette Tilfælde var det Magistraten, der skulde optræde som Sælger. Og nu skulde der tages Hensyn til dennes Planer for Ud­ formningen af hele Kvarteret. De Dage var forbi, da de private Grundejere efter eget Forgodtbefindende kunde udstykke deres Arealer og lægge Vejene, som de vilde. Efter den ny Byplanlovgivning havde Magistraten et Ord med i Laget, og Gadeplanerne skulde have Bystyrelsens Sanktion. Hvilket imidlertid ikke altid virkede frem­ mende for den hurtige Udvikling. Det var Gartner Ludvig Jensens Ønske at opføre høje Huse, 4 Etagers Beboelsesejendomme paa hans Hjørnegrund ved Tagensvej og Haraidsgade. Dette havde givet Anledning til, at Stadsingeniøren omkring 1890 havde fremsat sin første Plan for Gadeanlæg i Karréen mellem de to nævnte Gader samt Jagtvejen og den saakaldte Renovationsvej (nu Vermundsgade). Efter denne Plan skulde en Skraagade løbe diagonalt fra det omtalte Hjørne til Jagtvejen. Man nærede dengang stor Forkærlighed for saadanne Diagonal­ gader, trods det de ikke altid afskar lige heldigt formede Grunde, oftest tem­ melig spidse Karréer. Iøvrigt var Planen for Karréen til en vis Grad afhængig af Fortiden. Der var nemlig projekteret et Anlæg, en Skovpark paa en halv Snes Tønder Land ved Jagtvejen, bag ved Arbejderboligerne paa Hjørnet af denne og Tagensvej. Denne Park skulde ligge i den saakaldte Sandgrav, som strakte sig fra Jagt­ vejen og henimod Fabrikkens Grund. At Terrænet i langsommelige Tider var blevet anvendt paa denne Maade havde fuldstændig ændret dets oprin­ delige Karakter. Den Bakke var forsvundet, der først havde ligget paa Stedet og paa hvis Top formodentlig den omtalte Fuglestang har været placeret, mens man kan tænke sig, at Serridslev By har ligget paa Skraaningen af den. Paa den laa noget mere i Nordøst forhen ogsaa en mindre Høj, der formodent­ lig paa Grund af en Fordybning ovenpaa den, blev kaldt Brudesengen, hvilket 29