Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
damsvejen, samt omkring Sølvgade og dens Forlængelse, idet der derved aab- nes for en hurtig og bekvem Forbindelse med Byens Centrum.« Adressen var underskrevet af omkring 100 Mennesker, af hvilken Største delen var bosat paa Tagensvej og i Raadmandsgade, og en lille Snes Stykker i Haraidsgade og paa Jagtvejen. Blandt Underskriverne var de Mænd, som skulde blive Haubergs Naboer til begge Sider, Fabrikant Ludvig Gjerulf, der drev Cikoriefabrik i det gamle Tagenshus, og Gartner Ludvig Jensen, af hvem Hauberg købte Grunden paa Tagensvej. Hauberg fik Koncessionen, efter tre Aars Forhandlinger frem og tilbage, og selvom Endestationen inde i Byen ikke blev Kongens Nytorv, men St. Annæ Plads, og det blev bestemt, at Sporene skulde føres over Sortedamssøen ad en Dæmning i Stedet for som først tænkt ad den udvidede Bro. Anlægget af denne Dæmning, 15 Fod bred foroven med Fortov og Kørebane til 2 Spor, havde Hauberg forøvrigt paabegyndt i Forstaaelse med Kommunalbestyrelsen allerede inden Koncessionen var en Kendsgerning. Aaret efter overdrog han Koncessionen til det nystiftede Aktieselskab Sølvgadens Sporvejsselskab, og skønt der næppe kan være Tvivl om, at den skabte Trafiklinie før eller senere vilde være blevet realiseret, saa maa man dog tilskrive Haubergs Initiativ, at den blev gennemført paa dette Tidspunkt. Foreløbig var det kun Sporvognen, der blev ført igennem. Passagen over Fællederne var stadig spærret med Bomme, og Tagensvej ikke anlagt her saa lidt som Sølvgades Forlængelse. Endnu i 1896 mente Stadsingeniøren ikke, at Tidspunktet var inde til at anlægge Tagensvej over Fællederne, med mindre de forholdsvis faa Beboere ved Vejen længere ude vilde yde et klækkeligt Bidrag til Udførelsen. Denne Udtalelse blev fremsat, fordi Nørrebros Grund ejerforening havde videreekspederet en Henvendelse fra adskillige Grundejere i Kvarteret, bl. a. Firmaet Koefoed & Hauberg, og henvist til at Færdslen under en større Ildebrand ved Nørrebros Runddel havde maattet ledes om ad Frederiksberg og Østerbro, ligesom de havde understreget, hvorledes den til tagende Mængde af Fabrikker og Oplagspladser skabte en kolossal Vogn færdsel ad disse Kanter. Da Hauberg i 1887 fik Koncessionen, var hans Maskinfabrik længst en Kendsgerning, og han havde god Brug for det ny Befordringsmiddel. Han boede i Stockholmsgade. Men saa skulde der forøvrigt kun gaa et Halvaars Tid inden hans Virksomhed blev sluttet sammen med H. Rudolph Koefoed & Co. i Meinungsgade til A/S Koefoed & Hauberg. Dette bevirkede, at Virksom heden paa Tagensvej maatte udvides, og der blev tilkøbt ny Grund. Fabrik- 28
Made with FlippingBook