Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

var taget i Entreprise af Firmaet Blom, Saabye og Lerche, hvis ledende In­ geniør var Wilhelm Barkhuus, senere Underdirektør paa Titan, og Kranen skulde først anbringe store Betonkasser paa deres Plads i Brændingen for der­ efter at fylde dem med svære Betonblokke. Dens Kapacitet var 100 Tons. Hørte en saadan Opgave til de mere sjældne, som blev stillet T itan — et lignende Anlæg blev nogle Aar senere ved Entreprenørfirmaet Monberg solgt til Marokko — saa blev der samme Aar leveret en elektrisk Svingportalkran til Frihavnen, en Leverance som skulde blive fulgt af adskillige af samme Slags, idet Havnekraner til Stykgods blev mere og mere almindelige, og fortsat blev der leveret Kullosningsanlæg. Efter at have undersøgt forskellige saadanne rundt i Europa overdrog det engelske Admiralitet Titan at projek­ tere et Losseanlæg i Devonport. Man maatte imidlertid nærmest nøjes med Æren, fordi det skulde udføres af et engelsk Firma, og havde endda ikke Lov til at reklamere med denne Fjer i Hatten. løvrigt opstod der nu en ny Type Kullosningsanlæg. 1906 byggede Titan den første Brokran for Firmaet Alfred Christensen & Co. ved Kalvebod Brygge i København. I Stedet for som før at være stationær ved Havnekajen kunde Løbevognen med sin Gribeskovl nu paa den lange Bro køre ind over Kulpladsen, saa de automatiske Baner blev overflødige. Der blev i Aarene inden 1914 udført adskillige af denne og andre Anlægstyper, baade herhjemme og i de skandinaviske Lande, hvor Titan efterhaanden vandt Terræn, og der blev opstillet to store Brokraner paa St. Thomas. Siden blev denne Type for­ bedret, idet Løbevognen, der kun kunde bevæge sig i lige Linie, blev erstattet med en kørende Svingkran. Det første Anlæg af denne Art blev udført til et Kulfirma, Importkompagniet i Kalundborg 1913. Fordelene ved dette System var navnlig, at Broen ikke behøvede nogen Udligger, som kunde være til Gêne, naar den skulde flyttes langs Kajen, og at den i det hele taget ikke skulde flyttes saa tit, fordi Svingkranen kunde spænde over 15-20 Meter til begge Sider af den. Hvor man ikke havde Bunkerkulforretning, var denne Type me­ get anvendelig. Imod Slutningen af forrige Verdenskrig, da Jernpriserne steg stærkt, blev det imidlertid meget bekosteligt at bygge de bevægelige Jernbroer og man gik derfor i større Omfang over til at anbringe den bevægelige Sving­ kran paa en fast Betonbro, af større eller mindre Længde, alt efter Pladsen, hvor den skulde anvendes. Et saadant Anlæg havde T itan allerede før Krigen byêêet f ° r et Kulfirma i Stockholm, og Typen viste sig meget hensigtsmæssig for Anlæg med forholdsvis lille Facade imod Kajen. Derfor har den ikke mindst bidraget til at gøre Kranerne almindelige i Provinsen. 184