Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
forskellige Typer, Svingkraner, Brokraner, Vippekraner, hvad de nu hedder. Deres Jernkonstruktioner ligesom spinder Havnen ind i Netværk, fint og let, ja næsten spindelvævstyndt, naar man ser det paa stor nok Afstand. Mere haandgribeligt, naar man kommer paa nærmere Hold. Og lad saa Kranerne i mange Tilfælde være af udmærket æstetisk Virkning, saa er det natur ligvis deres Nytteevne, deres store Arbejdskapacitet, som har fremmet deres Udbredelse. Den er i vore Dage ikke begrænset til Hovedstadens Havn alene. Kommer man sejlende til vore Købstæder, er det første Øjet møder, ofte den flittigt arbejdende Kran paa sin høje Jernbro. Denne Ændring af Havnebilledet, det være sig i Hovedstad eller Provins, er Resultatet af en Udvikling, som begyndte for ikke meget mere end halv hundrede Aar siden, en Udvikling, der tog sin Start paa Initiativ af det samme Firma, som ogsaa havde saa stor Andel i Udviklingen af Elevatorerne her i Landet. I Aaret 1893 installerede Marstrand, Helweg & Co. de to første Hun t’ske Kullosningskraner paa Københavns Vestre Gasværk. Skønt dette Anlæg i Princippet stemte overens med senere, der skulde tjene samme Formaal, adskilte det sig baade i Udseende og Konstruktion fra disse, idet det helt igennem var udført af Træ. Det var det Materiale, som man i overvejende Grad havde brugt til at bygge Kraner af i disses hidtidige Tilværelse. Det er med Kranerne, som med Elevatorerne. De har været kendt i umindelige Tider. Slaar man et Reb over en fremspringende Gren for at trække et eller andet tilvejrs har man jo Systemet, et Treben kan paa sin Vis tjene lignende Formaal, og Vippebrønden, som den fandtes i de gamle Lands byer, er i al sin Simpelhed egentlig ogsaa en Slags Kran. Men Romerne har ved deres større Byggeforetagender i en vis Udstrækning anvendt mere sindrigt konstruerede Kraner, navnlig Bukkraner, og Miniaturer i de middelalderlige Haandskrifter viser, at Svingkranen i dens enkleste Form, Udliggeren, der kan drejes om en opretstaaende Akse, har været i Brug, naar man byggede de store Katedraler, ligesom man i Hansestæderne benyttede Kraner til Los ning af Skibe — særlig kendt var den nu velsagtens ødelagte smukke Krantor i Danzig, som blev opført i 1442. Lionardo har ogsaa syslet med flere Kran typer, deriblandt en, som skulde tages i Anvendelse ved nogle større Kanal anlæg, og hvis Drivkraft blev tilvejebragt ved en Okse, som paa udspekuleret Maade trak Kranen ved sin egen Vægt. Forsaavidt var Princippet et lignende i de Kraner, ogsaa den i Danzig, der blev trukket af Mænd i en Trædemølle. ,2* 177
Made with FlippingBook