Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
Sabotage paa Titan. Skønt det Arbejde, Titan maatte paatage sig for Tyskerne, var af minimalt Omfang, blev Fabrikken alligevel udsat for Sabotage. Drejerværkstedet, Haubergs gamle Fabrik, blev i Oktober 1943 raseret af et Par Bomber. Selvom slige Hændelser altsaa hørte til Sjældenhederne, var Livet paa Titan unægtelig stærkt præget af Forholdene. I Oktober 1944 havde Direktør Hannover tilligemed flere af Virksomhedens Funktionærer og Arbejdere maattet fortrække til Sverige, og Direktør Kjems havde overtaget den hjemlige Ledelse. I det gæstfri Sverige faldt det naturligt at udnytte Forbindelsen med ASEA, og saa godt som alle T itan’s Folk blev efterhaanden anbragt i dette Fir mas Afdelinger, hvor de indhøstede ny Erfaringer, som siden kunde blive til Nytte. Hannover selv fik genoptaget Forbindelsen med en Række af Selskabets udenlandske Forbindelser, som man i Aarevis havde været afskaaret fra, og kunde saaledes i sin Landflygtighed arbejde med at tilrettelægge Efterkrigs tidens Virksomhed. Det maa siges, at man hjemme paa Titan særdeles hurtigt fik den rette Opfattelse af de Meddelelser, som kom fra Sverige — t. Eks. at FOGT skulde oversættes til F og T, alias Ferguson & Timpson. 148
Made with FlippingBook