Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
Et helt nyt Træk i dennes Fysiognomi fremkom ved, at der efter Forslag og Udkast af Arkitekten blev anbragt et Relief, en »Titan« af Billedhugger Stæhr Nielsen, paa Gavlen af den nyopførte Montagehal. Det lykkedes — ikke mindst fordi der ikke blev Brug for de indkøbte Materialer paa den paatænkte Maade — at opretholde en relativ god Beskæf tigelse. Man kunde derfor overfor Besættelsesmagten hævde, at man faktisk kun var i Stand til at paatage sig Udførelsen af meget begrænsede Ordrer. Gang paa Gang »beklagede« man, at et eller andet Arbejde, som Tyskerne ønskede Tilbud paa, laa udenfor T itan’s Fabrikationsmuligheder. Fabrikken har næppe nogensinde haft større Hang til at blive overbelastet end i disse Aar. Og det skortede da heller ikke paa Forestillinger fra Tyskerne om det urime lige i, at man kun vilde arbejde med eet Hold. Saa kom den 29. August med Undtagelsestilstanden. Om Eftermiddagen fik Direktionen Meddelelse om, at der var ankommet et tysk Vagthold til Fabrikken, og gav øjeblikkelig Ordre til, at dennes eget Vagtmandskab skulde trække sig tilbage. Man havde nemlig trods alt ikke kunnet undgaa at etablere en temmelig talstærk Sabotagevagt. Det kan vist med et mildt Ord siges, at det tyske Mandskab ikke netop blev mødt med større Velvilje — og det varede kun faa Dage inden det atter forlod Fabrikken, efter at en tysk Officer havde meddelt Direktionen, at man naturligvis kun havde sat Vagten for at hjælpe og beskytte Virksom heden, og nu gerne trak den tilbage, hvis Direktionen ansaa den for overflødig. Svaret herpaa lød forsigtigvis, at man ikke kunde paatage sig nogensomhelst Garanti, og at der var Grund til at tage Forbehold, fik man Bevis for allerede i Oktober samme Aar, da Drej erværkstedet, Haubergs gamle Maskinfabrik, blev Genstand for Sabotage. Efter Rapporten blev to af de patruljerende Poster overrumplet, der blev kastet nogle Spræng- og Brandbomber ind ad Vinduerne ud til Hermodsgade og Skaden blev paa over 100.000 Kr. Kort T id før var iøvrigt ogsaa en Del af Titan’s Modeller gaaet til Grunde ved en større Sabotagebrand paa Varde Staalværk. Trods det man i Sabotørkredse flere Gange drøftede, hvorvidt der var Grund til atter at bombe Fabrikken, fandt man det først betimeligt henimod Slutningen af Besættelsen — men de forstaaende Sabotører flyttede hensynsfuldt de Maskiner, som skulde »uska deliggøres« ud paa Marken — flinkt assisteret af T itan’s egne Arbejdere, der viste sig at staa paa en særdeles venskabelig Fod med Frihedskæmperne, og Sprængningen blev gennemført, uden at der blev anrettet Skade paa selve Fabrikken. 147
Made with FlippingBook