ThovvaldsensMuseum_1895

Korridoren. ikke svævende, men gaar fra det ene Sted til det andet forbi en Meta o: en Spidsstøtte, som antyder Enden paa Livsbanen. O gsaa dette Relief, der udførtes i 1825, findes i K ra k o v Domkirke. Nr. 625 (6te P ille) Gravmæle. — Ligesom Relieffet Nr. 624 (3 die Pille) fremstiller dette en Kvinde, der svæ­ v e r op mod H im len ; men her stræ kker hun Armene op efter og løfter Korset højt som i Jubel. Hun minder om „D a g e n “ som den anden F ig u r om „Natten“, og de er rimeligvis gjorte paa lignende Maade som Pendanter et P a r A a r efter de andre. Nr. 623 (8de Pille) Gravmæle. — E n tæt tilhyllet, ældre Kvinde, knælende mellem to Genier, h vo raf den ene peger paa Tim eglasset for at angive, at T iden er udrunden, medens den anden optegner hendes L iv s Gerninger. Rel. er hverken videre rigt i T anken eller fint i Udførelsen; det sendtes i Marmor til England 1829. Paa den modsatte Væg fylder den store G ruppe N rr. 59— 70 Johannes Døberens Prædiken den meste Plads. — Man b ø r først stille sig midt for den i D ø rfo r­ dybningen og se den som Plelhed. Egentlig skulde den ses paa sin Plads i Gavlfeltet over Indgangen til Frue K irke , og man b ø r heller ikke forsømme at gøre det, thi den er som arkitektonisk Dekoration fortræffelig, men ogsaa her i Museet kan man med en Smule Fantasi bygge den trekantede G a v l op om den, med svagt skraanende Sider fra T opp en ned til de spidse H jø rn er, og man vil da se, h v o r udmærket den fylder i et saaledes begrænset Rum. T h . havde, som allerede berørt (Side 87), 1 8 1 4— 16 beskæftiget sig med Restaurering af Gavlgrupperne fra et Tem pel paa Æ g in a og havde lært, hvorledes en saadan G rupp e skulde ordnes for at gøre den smukkeste Virkning. D a Rummet er en ^ ^ —v. , maa Figurerne selvfølgelig væ re aftagende i Højde ud mod S p id sern e ; men hvis Højde­ forskellen mellem dem gøres ens, saa at Afstanden fra Gesimsen til Figurernes H oveder overalt er den samme, fremkommer der en Linie-Hnsform ighed, som virk e r kede­ ligt. D erfo r har T h . fulgt Æginetergruppens Forbillede og gjort hver anden F ig u r (eller G ruppe) et Stykke lavere end den følgende, hvorved Linien, som Hovederne danner, b liver bølgende, og Vekselspillet mellem Figurerne større. Dette ses let: I Midten staar Johannes og rager op over 8