ThovvaldsensMuseum_1895

Korridoren.

*95

sider. D er er altsaa nogen Lighed i Motivet mellem Par- thenon-Frisen og A leksand er-Frisen; ogsaa denne er jo væsentlig et stort Optog til Forherligelse af den gudlignende Help der er Frisens Midtpunkt, og et forholdsvis stort S tykke af den optages af græske Ryttere. T h . havde ikke, da han modelerede sin Frise, set noget af selve Parthenon- Frisen, der først 1814 i Brudstykker bragtes til England a f L o rd Elgin, men af Zoega, til hvis kæreste Studie- Emner Basrelieffet hørte, og som netop i de sidste A ar af sit L iv 1 8 0 7— 9 arbejdede paa et stort Værk om de antike Basrelieffer i Rom med mange Afbildninger, har T h . kunnet lære meget om Stilen i de forskellige Relieffer, og utvivl­ somt har han ogsaa set Gengivelser af F rise n ; Ligheden mellem den og hans — navnlig i Ryttertoget — er umis­ kendelig. Selvfølgelig taaler A leksander-Frisen ikke at sammenlignes med sit antike Forbillede. Rent bortset fra Størrelsen — den er kun omtrent en Femtedel af Parthe- non-Frisen (110 F'od mod 528), og dennes Ryttertog er alene over dobbelt saa langt som hele A leksander-Frisen — staar den tilbage for den i Stilfuldhed, i plastisk Kraft og Skønhed og i rig Variation af de enkelte Motiver. Parthenon-Frisen har kun faa saadanne, men hvert enkelt er varieret — Rytterne f. Eks. — i en Uendelighed, uden at man føler nogen Anstrengthed i Kunstnerfantasien; T h .s Ry ttertog maa siges ikke at være ganske frit h erfo r; men de græske Kunstnere havde jo ogsaa selve Livet, som det rørte sig om dem, at øse af, medens T h . skulde forme Scenerne i sin Fantasi af traditionelle Forestillinger og, naar han vilde benytte Virkeligheden, omforme denne i gammel Stil. T h . foretrak at forøge Motivernes Mængde frem for at uddybe det enkelte Motiv, selv om Behandlingen af dette derved let kunde blive noget fattig — naar f. Eks. som i Kvirinal-Eksemplaret 2 Musikanter udgør al Musikken i F e stto g e t; han naaede derved at gøre Skildringen livlig gennem et mere vekslende Indhold. Men det er jo ikke i Forhold til den græske Kunst, at A leksander-Frisen skal ses og bedømmes, men i F o r­ hold til T h .s egen T ids Kunst, og da er denne F rise et Værk, der vidner i lige Grad om sin Mesters fine kunst­ neriske Sans og livfulde Fantasi og om hans utrolige L e t­ hed ved at frembringe. Siden Oldtiden var der ikke af