ThovvaldsensMuseum_1895

i 9 4 Korridoren. A leksander-Frisen er en Stordaad i Billedhuggerkunsten ; thi den b ragte paany den gode klassiske Stil i Relieffet til A gt og Æ re . Renæssancens Kunstnere havde med deres Sans for det maleriske nærmest behandlet Relieffet som Højrelief, hvor Figurerne staar stærkt frem fra Grundfladen, ja delvis helt løsner sig derfra, hvorved det bliver umuligt at stille dem i flere Planer b ag hinanden; dette udviklede sig endnu i Oldtidens romerske Kunst til, at Relieffet gjordes perspektivisk med Baggrund af Bygninger og Land­ skaber, blev til en S lag s Maleri med mer og mindre op­ højede Figu rer. I Virkeligheden var dette et Skrid t tilbage imod det uudviklede asiatiske og ægyptiske Relief, der spreder Figu rerne vilkaarligt over Fladen og søger at skildre Sceneriet, hvor Handlingen foregaar. D et gode

Aleksander-Frisen: Aleksanders Feltherrer.

græske R elief kender intet hertil. D et ypperste Væ rk af denne A rt fra Kunstens højeste Blomstring under Perikles .c. 4 5 0 f. K r. er den store F rise paa Ydervæggen af Tempelcellen i Athenes (Minervas) Tempel, Parthenon, paa Akropolis (Højborgen) i Athen, som Fidias og hans E lev er smykkede med de herligste Billedhuggerværker. Denne F rise er holdt i et lavt R elief med alle Figu rer i omtrent samme Plan og uden Angivelse af nogen S lag s stedlig Baggrund. Den fremstiller et F e stto g af Athenere, der drager til Templet for at foretage en hellig Handling. F o r ­ beredelserne til denne foregaar i Frisen paa Tempelcellens Forside, medens Langsiderne optages af T o g e t. F o rre st gaar unge atheniensiske Jom fruer med O fferredskaber, der­ efter Offerdyr og O fferbæ rere, saa Musikanter, derefter unge Mænd paa Firspandsvogne og endelig lange T o g a f Ryttere, som fylder det meste af Frisen paa Cellens L an g