ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XIX. Pligtvæsen i langt højere G rad end dens H erre, og den holder sig derfor vaagen og slipper ikke H jorden af Syne, der græsser ude paa Marken. Saaledes er Indholdet af den lille Id y l, der er fremstillet i denne G ruppe, som altid er bleven beundret for sin Stemning og plastiske Skønhed. Knøsen er endnu langt fra at være udviklet, men denne første Ungdom har ogsaa sin Ynde og sit ejendommelige Behag derved, at den lader ane den kommende Skønhed bag det uudviklede; hvor er f. E ks. ikke det nedhængende Ben smukt, navnlig i Modsætning til de tynde Arme. D e r­ til kommer den friske Naturlighed i Stillingen og den ud­ mærkede G ruppering ; set forfra navnlig b ygger G ruppen sig fortræffeligt o p ; den skarpe Vinkel i det optrukne Ben g ø r sig da ikke saa gældende, som naar G ruppen ses fra Siden. T h . modelerede den i Somren 1817, umiddelbart efter Gruppen „Ganymedes med Ø rn en“ og før „H aabet“ og „M e rk u r“ . Om dens T ilb livelse fortælles der, at T h ., medens han arbejdede paa Ganymedes-Gruppen, en D ag traf sin Model siddende i denne Stilling for at hvile sig. Den forekom ham saa interessant, at han bad ham blive siddende, medens han gjorde en Skitse. Det er ikke usandsynligt, at det er gaaet saadan til, men det har næppe været gjort dermed; i det mindste findes der forskellige tegnede Udkast til den endelige Stilling, hvori Figu ren kom til at sidde. „H yrdedrengen“ blev flere Gange hugget i Marmor efter Bestilling og støbtes ogsaa i B ronze; et saa- dant Eksem plar gik til F ra n k rig , h vo r ellers saa faa af hans Væ rker kom hen. Relffr. N rr. 6 3 8— 41 L ivets A ldre o g Aarets Tider. — D isse fire populære Relieffer sk riv e r sig fra Be­ gyndelsen af Aaret 1836. „ V interen“ (Nr. 641) skal have været det første, og Motivet dertil har T h . utvivlsomt til­ fældigt fundet paa sin Vej i en eller anden romersk Smaa- borgerstue. D e r er noget lige ud af L iv e t i denne lille Fam iliescene ved det varmende Ildbækken, h vo r de to gamle smaasnakker sammen, idet Konen sysler med sin huslige Gerning, medens Manden og Katten nyder T ilvæ ­ relsen ved ingenting at bestille. Om der skal ligge nogen dybere Betydning i det, at hun tænder et L y s, skal være u sa g t; Klædet, der hænger til T ø rre over Snoren, siges at skulle repræsentere Vinterens Fugtighed, men er dog snarest anbragt der for at fylde det tomme Rum over den