ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XIX,

149

Maksim ilians Rytterstatue og Conradin og søgte endelig ved smigrende T ilb u d at faa ham til at slaa sig ned i München; det v a r ham utvivlsomt en Skuffelse, da T h . testamenterede sine Væ rker og Sam linger til København. Værelse XIX. Stat. Nr. 176 Hyrdedrengen. — Han sidder ganske n ø g en ; i det Skønhedens Arkadien, hvor han hører hjemme, er det ham den naturligste T in g af Verden. I den sol-

glitrende, hede Sommerdag har han søgt sig et skygge­ fuldt Sted, kastet Bukke­ skindet, han ellers bærer om Lænderne, paa en Sten og sat sig paa det. D e r er en Afsats i Stenen, og han har trukket det ene Ben op paa Afsatsen og holder om det med Haan­ den ; det andet lader han hænge frit ned, men han sætter sin Hyrdestav mod Jorden og støtter sig ved den. D e r sidder han godt. Han v a r varm og t ræt; her er svalende Hvile, og han nyder den. Han synker sammen, hans Lemmer slap­ pes, hans R y g rundes, og uvilkaarlig b liver hans B lik hængende ved den første den bedste Genstand, det

H yrdedrengen.

møder, uden at hans T an ke r egentlig fæster sig derved; og om de gør det og ægger hans Interesse, saa rejser han sig dog ikke for at gaa hen og undersøge, hvad det er. Og saaledes sidder han og falder hen i alle Slags Be­ tragtninger, der lidt efter lidt glider over i ubestemte Fantasier, medens Øjenlaagene sagte glider i og Hovedet synker ned mod Brystet. Ved Siden af ham sidder hans Hund; ogsaa den gisper af \ arme, men den er et