ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XI.

102

gelser er meget udtryksfulde.

D e r er hel id yllisk Stem­

ning i de to Scener. Den skonne Bacchantinde ligg e r magelig strakt paa Dyrehuden, hvilende sig efter den vilde Dans i Bacchus’ F ø lg e ; hun har Vedbendkrans i Haaret og den baandprydede T h yrso sstav ved Siden; i Ø jeblikket er hun lad og smægtende, i næste Ø jeblik, naar E vo é - Raabet lyder gennem Skoven, v il hun springe op og styrte afsted svingende Thyrsosstaven over sit Hoved. Denne Bacchantinde og en Flodnymfe i Rel. „H y la s og Flodnym ferne“ er i øvrigt de eneste liggende nøgne Kvindefigurer, T h . har fremstillet. Canova fandt mere Behag i dem og har endog gjort en Portrætstatue af Napoleons Søster i en lignende Stilling og lige saa blottet. F o r T h . v a r et saadant Kunst­ væ rk utvivlsomt anstødeligt. De to Medaljon-Relieffer over D ø re n e : Nr. 325 Mi- nerva og Nr. 3.26 Apolio, begge svævende, er ligesom en halv Snes andre lignende Frem stillinger af Guddomme, der raader for Videnskab og Kunst (se Væ relse X V III) , modelerede omkring 1836. Modsætningen mellem den al­ vorlige Visdomsgudinde og den mere stemningsrige D igte­ kunsts Gud er fint angiven gennem den førstes rolige Svæven og den sidstes flagrende Flugt. T h . havde stor E vne til at fremstille svævende F ig u re r i R elief; han har modeleret over halvhundrede saadanne og næsten alle i forskellige Stillinger, udtrykkende forskellige Stemninger eller Egenskaber. Den skønneste er „Natten“ . Værelse XI. Stat. Nr. 171 Fyrstinde B a ria tin sk i (staaende). Stat. Nr. 166 Grevinde Ostermann (siddende). Baade i den græske og den romerske Skulptur blomstrede Portrætkunsten saavel i Byste- som i Statueform. I Roms Museer findes adskillige staaende og siddende Portrætstatuer, Mænd og Kvinder, hvoraf nogle er kendte Personer, andre ikke. D isse sidste har alligevel megen Interesse, fordi Virkelighedsgengivelsen, som Portrætligheden fordrer, frem­ drager personlige og tilfældige T ræ k og Ejendommelig­ heder, som sætter T an ke r og F ø le lser i Bevægelse paa en anden Maade end Idealiteten hos Gudeskikkelserne. Man ser paa dem og søger at finde, hvad der er i dem, ganske som man gør ved Personer, man træffer i det dag