TheatermuseetVedChristiansborg

sind. Ad denne blinde Gade vilde han frem paa sin tænk te Vej*mod Fu ldkommenheden. Omgivet af en Kreds af Adelige, hvorib land t var Lykkejægeren Enevold Brandt, der blev Holcks Efterfølger som Direktør, op traad te Kongen den 26. Janua r 1768 som Sultan Orosman paa Ho ftheatret. Digteren Klopstock var b land t Tilskuerne ved hin enestaaende Be­ givenhed i vor Theaterhistorie. Han fortæller i et Brev, at han havde Plads i Amfitheatret, „hvor E tatsraaderne vare de sidste“, men om Tilskuernes Stemning er han desværre tavs. Dog vilde han sige til Kongen, at selv om han spillede smukt, m a a tte han dog hellere spille. Imidlertid fortæller senere Breve in tet om, hvo rv id t han fik givet Kongen denne tvivlsomme Kompliment; det er ikke sandsynligt. Men Hof- fets Lykkejægere følte det som Dagens Parole at udsprede hans Ry som Aktør. Da Grev Holck indbildte ham, at K a ­ binetssekretær Reverdil ansaa sig selv for at være en bedre Skuespiller end sin Herre, lod han straks den fortjenstfulde Mand „gøre Sp ringet“. Inden Døgnet var til Ende, skulde han være ude af Byen. Ordren leder, selv om den er i mindre Format, Tanken hen paa Kejser Nero, der lod en Skuespiller dræbe, fordi Folket tiljublede ham Bifald ved Kejserens Side. Christian den Syvendes Fremstilling af Sultan Orosman blev kald t „mesterlig“, og det blev i Historien hans tragikomiske Lod kun a t høste Ros for denne for en Enevoldsherre unægte­ lig noget begrænsede Gerning. En Røst i Samtiden, Overpræsident U. A. Holsteins, giver os Oplysning om, hvorledes han egentlig spillede. Han skri­ ver, a t Kongen agerede som „en god, gammel Skuespiller“. Det vil med andre Ord sige, at hans Spil var uden personligt Indhold; han efterabede blot sine Franskmænds stereotype Manér, deres gravitetiske Parykstil, som mindede om de ku n ­ stigt klippede Træer og Hække i Tidens Haveanlæg. Paa en

15