TheatermuseetVedChristiansborg

fa tte ren C lemensTode skulde gratis yde dem Lægehjælp. Det var en Hemmelighed, som alle vidste, at Selskabets Helt i Tragedien og første Elsker i Komedien, Monsieur la Tour, stod i Forhold til Caroline Math ildes Kammerfrøken Marie Elisabeth v. Eyben, men i drillende Tone kaldte Kongen ham „baman t de la Re in e “. Aktørerne beskæftigede hans syge Fan tasi; dersom Folket gjorde Opstand, naa r han havde af­ skaffet Conseillet og regerede despotisk, vilde han gifte sig med en fransk Aktrice, samle sig en Hoben Penge og leve med hende en particuher i Frankrig. H an tog dem med i Somme­ ren 1767 paa sin Rejse i Holsten, hvor de op traad te rund t om­ kring paa Slottene, og viste dem sin farlige Fortrolighed; den var i Reglen efterfulgt af Misundelse og førte let til deres Afskedigelse. Thi a t lade sine Omgivelser „gøre Springet" var en af Kongens bedste Fornøjelser. Skuespiller Schwarz for­ talte Thomas Overskou, at han i et Anfald af Lede raab te fra Logen: „Holzerne Kerlsl Geziertes Zeugl Amiisieren doch die drolligen Danen weit besserl” Og en Dag kastede han i spon tan t udløst Raseri, som var et af hans Sygdoms Kende­ tegn, Møbler ned i Hovedet paa dem fraChristiansborgs Altan. Franskmændenes Repertoire var meget righoldigt; T rage­ dier, Lystspil og komiske Syngestykker vekslede efter Ko n ­ trak tens Ordlyd. Ved Aabningsforestillingen den 30. J anua r 1767 fremsagdes en Prolog af dens Forfatter, Skuespiller Des- champs, og derefter opførtes „Le Roi et le Fermier", Komedie i 3 Akter af Sedaine; Musiken af Monsini. I Løbet af en Maaned gaves ikke mindre end 7 forskellige Forestillinger, deriblandt „Misantropen" og „Tartuffe", men den mest yndede af alle Voltaires Tragedier „Zaire" reserverede Kongen sig for sin egen Mund. Thi i Su ltan Orosmans Rolle vilde han im­ ponere sine Omgivelser med Egenskaber, som han ingenlunde ejede i Livet, saasom Mandsmod, Retfærdighedsfølelse, H ø j­

14