TheatermuseetVedChristiansborg

sig efter Rang; Standspersoner havde i Begyndelsen gratis Adgang; Tæpper og Portierer dæmpede Samtalen, saa at man ret kunde give sig Næstens Rygte og Intrigen i Vold. Dog hændte det, at en borgerlig Person slap ind; en Aften saa’ Kabinetssekretær Reverdil til sin Forargelse Kongens Frille, S tøv let-Kathrine, give Ku r lige overfor Majestætens Loge, hvor ju s t Dronning Caroline Math ilde sad. Med sine røde Fløjelsdraperier og Gu ldkvaster lignede Kongens Loge en af Babylons hængende Haver; den var anb rag t paa højre Side mod Ridebanen henne ved det rosenrøde Fortæppe, og dens gyldne Brystning var buet stærkere ud end de øvrige Logers og p ryde t med et (endnu bevaret) forgyldt Løvehoved med Ring i Munden, Guirlander og gyldne Palmegrene. Inde i Lo­ gen mod Væggenes hvide Paneler og blinde Døre stod en højrød Stol, større end de øvrige: Der sad „Herrens Sal- vede“, Danma rks og Norges enevældige Konge, og pintes af sin syge Fan tasi; med alle Tegn paa sjælelig Uro ledte denne syttenaarige Svækling efter seks „usaarlige, moralske Blinde“, imaginære Væsener, som han kaldte „comme

10