TheatermuseetVedChristiansborg

Conrad Holck, som derved smigrede Majestætens Forfænge­ lighed og opnaaede at blive „Directeur des spectacles“, hvo r­ ved han til sine øvrige Amusements kunde føje et Harem af franske Actricer og italienske Sangerinder, som var afhængige af hans Vilje. Da Frederik den Store nylig havde rejst et fransk Ho ftheater paaGenda rmenp la tz i Berlin, og Gustaf denTredies Forældre havde fulgt Eksemplet og ladet Thea tret ved D ro tt- ningholm ind rette, var det uden Tvivl en let Sag for Grev Holck a t indbilde Kongen, a t han kom paa Højde med F o r­ billedet ved ogsaa at smykke det danske Hof med Skuespil­ lere fra Versailles' Periferi. Her var Arnestedet for den hele europæiske Hoftheater-Bevægelse. Og desuden havde Kongen en dybere Hensigt, som endnu kun hans nærmeste kendte: H an vilde selv være Aktør. Denne Trang var et Led af hans Sygdoms Udvikling. I Sommeren 1766 fik Arkitekten, Professor Jard in Ordre til a t omdanne „det kgl. particulære R u s tk amm e r“s Rum over Christiansborgs søndre Stald til det Theater, der nu i en for­ and ret Skikkelse danner Rammen om det danske Theater- museums Samlinger. Rumme t begyndte sin Tilværelse som en Sal for Selskabelighed og ikke for Kunst, et Dukke theater i blaa, hvide og gule Farver, oplyst af en matgylden Tone fra Voksflammerne i fem bøhmiske Lysekroner, hvoraf de tre hang foran Scenen. Loftet bares af 22 joniske Søjler; P ro ­ sceniet var perlefarvet og inddelt i Felter ved forgyldte Lister med en gylden Roset foroven og Elefanthoveder i Hjørnerne. Orkestret, hvor Sarti var Kapelmester og den ældste Hart- mann Næstkommanderende, blev ved en Brystning skilt fra Parterret, det vi nu kalder Orchestre fauteuil, som bestod af 36 Sæderækker med rødt Betræk. Bag disse laa Amfitheatret og paa Siderne de blaa Loger, der kaldtes Parterre noble. Derinde og i Etagernes Loger fordelte det fornemme Selskab

9