TheatermuseetVedChristiansborg

Farver, Lys og Musik var dets Sfære, et Samlingssted for sorgløs Ungdom, ligefra den, som bar P a ryk og Silkesko over gylden Læst i det a ttende Aarhundrede, og ned til de æste­ tiserende Epigoner af de Ho s trup ske S tuden ter, som endnu omkring 1880 fand t Plads for deres lystige Ind fald i dette yndefulde Rum . Engang var Forsalen (Foyeren) Lokale for Tallotteriet, og mangen Spiller har her ven te t spændt paa et Smil fra Lykkens Gudinde. Ved en senere Lejlighed blev Bissens Landsoldat og Jenchau s Thor udstillet til offentlig Bedømmelse, og her fand t den Afstemning Sted, der gjorde Bissens Værk til det nationale Mindesmærke for vor sejrrige Krig. Og a tte r skifter B illede t: For fuldt Alvor foreslog F inan s ­ minister Sponneck i Maj 1849 at b eny tte Th ea tre t til Lokale for den nye Rigsdag. Vel var der drevet megen Politik inden ­ for de gamle Vægge, men man blev dog snart klar over, at Folkets nyvalgte Rep ræsen tan te r m a a tte have et mere vel­ egnet Rum til F rem tidens Lovgivningsarbejde. E n d n u saa sent som i 1880 blev det foreslaaet at anvende Ho ftheatret til selskabelige Sammenkomster for Rigsdagens Medlemmer, da Christiansborg savnede Lokaler til dette Brug. „Fæ d r e ­ l a n d e t" mente, at saadanne Gæstebud vilde være nyttige, og at Ho fthe a tre t „ikke kunde faa en mere hensigtsmæssig An­ vendelse". Forslaget blev dog ikke gennemført. Hvo rdan var Ho ftheatrets Oprindelse? De t er et Spørgs- maal, som den Besøgende af i Dag ofte fremsætter. Allerede medens Ludvig Holberg levede, p a a tænk te Kong Frederik den Fem te at ind rette et fransk Thea ter i en af Side­ bygningerne ved Christiansborg Slot, som var rejst 1742, og som Barokpoeten C. F .Wadsk iær besang, men P lanen blev ikke realiseret. Vort Ho ftheater skabtes først nogle Aar senere i et af den sindssvage Kong Christian den Syvendes Luner. Idéen dertil blev sikkert indgivet ham af hans Yndling, Grev

Made with