TeknologiskInstitut_1906-1931

88 et Forhold, der ved denne Lejlighed ikke noksom bør frem­ hæves. Det var nye Veje at gaa, — ukendte og derfor ogsaa be­ tragtet med Mistro af mange, ikke mindst blandt dem, der beskæftigede sig med Undervisning. Det smagte af »smart­ ness« og Amerika og var ikke egnet til at blive anerkendt som godt Latin paa Bjerget. I Aviserne averterede man , at nu begyndte Undervis­ ningen og — ja, saa maatte Eleverne vel komme — saadan omtrent ansaas en Skoles Forhold til Pressen at burde være. Imod den staar Tankegangen, at skal man naa ud til den enkelte ’hele Landet over, da maa man søge Samarbejdet med den Faktor, der raader over Vejene til Hvermands Hjem — Pressen. Thi man maa jo heller ikke glemme den Væsensforskel, der er mellem Instituttets Undervisning og den i Skolerne for Ungdommen, he runde r ogsaa de tekniske Skoler. De sidste Steder er Undervisningen et naturligt — tilmed ofte tvunget Led i Elevernes Uddannelse, medens Instituttet har sit Klientel blandt de faguddannede Mestre og Svende, alt- saa blandt dem, der til en vis Grad maatte tænkes at staa med Følelsen af at være udlært. For dem var en Vækkelse nødig — og er det den Dag i Dag for mange. Fra de tidligste Dage af Instituttets Liv knyttedes Fo rb in ­ delsen med Pressen, paa ganske neutralt Grundlag, i indby r ­ des Forstaaelse af fælles Interesse i Oplysningens Fremme. Den danske Presse har, — ganske uanset dybe, politiske Modsætninger — altid været lydhør overfor Spørgsmaal om Befolkningens Dygtiggørelse og Oplysning, ikke blot naar disse havde almen Karakter, og Omtale deraf ganske na tu r ­ ligt føjede sig ind i Pressens daglige Stof, men i lige saa høj Grad, naar de havde specielt faglig Karakter. — Pressen var og er i den Henseende Instituttets gode Hjælper — iv­ rig efter at skaffe sin Læsekreds de bedst mulige autentiske Oplysninger om de Spørgsmaal, som bl. a. Teknikkens Ud­ vikling stiller Haandværkeren overfor, — rede ikke blot til at viderebringe Oplysninger og Vejledninger, men ogsaa til