TeknologiskInstitut_1906-1931

89 at yde en Haandsrækning til at holde Befolkningen å jour med praktiske Oplysninger om Kursus o. 1. Mange gode Venner indenfor Journalisternes Kreds har Instituttet gennem Aarene haft, saa mange, at der her kun nævnes enkelte Navne. Blandt dem, der af »Veteranerne« er gaaet bort, skal først og fremmest Bedaktør B l i c h e r m in ­ des. Med Rette besad han alle sine Kollegers store Tillid — alene gennem sin Nærværelse havde han Evnen til at virke samlende, selv i en Kreds af meget forskelligartede Menne­ sker. Instituttet var han altid en god Ven, rede med Raad og Daad. En Ven havde Instituttet ogsaa i den altid hjælp­ somme og interesserede Journalist V i n d e r s l e v . Skiftende Ansigter har Instituttet gennem Aarene set som Repræsentanter for Pressen — saavel Københavns som Pro­ vinsens. Og blev der for manges Vedkommende kun Tale om flygtigt Bekendtskab, saa har Samarbejdet i mange Til­ fælde været aarelangt, — i enkelte Tilfælde gennem hele In­ stituttets Levetid, et Samarbejde, der gør, at Instituttets Tak ikke blot skal rettes til Pressen og til de enkelte Blade, men i første Række personligt til de Mænd, der i dette Forhold som Repræsentanter for Pressen gennem hele eller Største­ delen af de 25 Aar har været Instituttets og Haandværkets Venner og Hjælpere. Trangen til Hjælp og Vejledning indenfor Haandværket havde man ikke undervurderet. Tilslutningen til Kursusene voksede rask, for flere og flere Fag arrangeredes der Kur­ sus, ligesom disse efterhaanden begyndte at blive mere og mere specialiserede. Jævn s ide s— men ikke i samme Stormtempo — gik Konsul­ tationsarbejdet. Det er ofte tidligere nævnt, at netop denne Side af Instituttets Virksomhed i de oprindelige Planer var angivet som dets Hovedformaal, medens man kun regnede med lejlighedsvis Afholdelse af Kursus, men at Rigsdagen vendte Sagen om ved i sin Bevilling i første Række at un ­ derstrege Virksomhedens Karakter at Haandværkets Højskole. Pladsen og Midlerne var for smaa til, at Konsultationen