TeknologiskInstitut_1906-1931

185 øges eller mindskes efter Ønske ved Hjælp af Stilleskruerne, der ses paa Billedet Fig. 1. Til at maale Omdrejningstallene af de to Aksler med fornøden Nøjagtighed blev det nødvendigt at anvende »Hasler« Omdrej­ ningstællere, der viste sig særdeles velegnede til Formaalet. Medens Strømmen ved henholdsvis V4, 1/2 og 3/4 Belastning toges fra et Batteri, og Spændingen derfor kunde holdes næsten fuld­ stændig konstant, maatte Strømmen ved 1/1 Last produceres di­ rekte fra en Dynamo, og Spændingen kunde derfor ikke holdes fuldt saa konstant, hvilket atter har foraarsaget en lidt mindre Sikkerhed i Aflæsningerne. Der blev g jo rt Forsøg med en Læder-, en Gummi- og en Balata- rem, med Dimensioner paa henholdsvis 148 X 4,6 mm, 148 X 6,5 mm og 152 X 7 mm. Afstanden mellem Skiverne var ca. 41/2 Meter, og den drevne Bemskives Diameter var 620 mm, medens der som drivende Skiver anvendtes Skiver af henholdsvis 255, 305 og 361 mm Diameter. Den mellemste af de tre Skiver svarede til den efter Bemtabellerne fundne Størrelse. Hver Bem prøvedes paa hver af de tre Skiver og ved 4 forskellige Belastninger, nemlig ved henholdsvis ca. 7, 14, 21 og 27 HK, og hver enkelt Prøve blev gen­ taget 5 Gange, og Middeltallet blev taget af disse. Den for Balataremmen mest passende Remspænding fandtes ved nogle orienterende Forsøg at være ca. 115, 125 og 135 kg paa henholdsvis den største, den mellemste og den mindste Skive. Ved de to andre Remme anvendtes for Sammenligningens Skyld den samme Spænding, men det er meget sandsynligt, at man særlig ved Læderremmen kunde have nøjedes med en noget mindre Spænding. Første Prøve blev altid foretaget med fuld Last og der­ efter fulgte 3/4, 1/2 og 1/4 Last. Da Remspændingen mindskedes noget under Kørselen, blev de svageste Belastninger saaledes kørt med den mindst spændte Rem og omvendt. Remhastigheden kunde af praktiske Grunde ikke gøres fuldstændig ens, men laa mellem 16 og 18 m/Sek. Imid­ lertid er Remtabet, som det senere skal ses, meget nær propor­ tionalt med Remhastigheden indenfor de snævre Grænser, hvorom der her er Tale, og Tabet blev derfor omregnet til Tab ved gan­ ske ens Hastighed, nemlig 550 Omdrejninger pr. Min. af den drevne Skive. Hensigten med disse Prøver var altsaa ikke alene at bestemme Arbejdstabet i et ganske konkret Tilfælde, men meget mere at søge at faa et Overblik over, hvorledes Arbejdstabet varierer med Remmens Art, Skivens Størrelse og Belastningsgraden. Endvidere ønskedes Hastighedstabet (»Remslippet«) undersøgt,