TeknologiskInstitut_1906-1931

19 Kramp lod sig imidlertid ikke skræmme af dette gammel­ dags Syn, thi den unge Mester med de gode Kundskaber tænkte ikke paa gammeldags Lavsmaner, men i Tidens fri­ hedstørstende Aand. Han vilde samle Haandværkerne, saaledes at de selv var med til at tale om de Sager, der vedrørte dem. Derfor tog han Initiativet til Stiftelsen af Haandværkerforeningen og 1843 til Oprettelsen af det tekniske Institut, der en lang Aarrække igennem varetog Haandværkernes Undervisning, særlig i Teg­ ning. Det var et efter Omstændighederne ret stort Antal Elever, der søgte det tekniske Institut. I de første 10 Aar mellem 500 og 600 aarligt. Bevægelsen fulgtes af flere Provinsbyer, hvor der ogsaa oprettedes tekniske Skoler, ligeledes fortrins­ vis med Tegning som Undervisningsfag. Det var saa godt som alle Vegne Haandværkerne selv, der førte Sagen frem, og Haandværksmestre, der var Lærere. At disse Skoler har gjort nogen Nytte er udenfor al Tvivl, men ogsaa at Nytten kunde have været langt større, om den var bleven greben rigtigt an, men i de fleste Tilfælde blev Undervisningen ikke ledet ud fra nogen pædagogisk Forstaaelse af Eleverne og var of­ test ganske mekanisk. I de egentlige Kunsthaandværksfag gjorde den som Helhed seet ondt værre, idet den yderligere udbredte den af Kunstakademiet begyndte udvendige Tegne­ undervisning efter fremmede Forbilleder. Resultatet foreligger i den absolute Forringelse afSmagen i alt dansk Kunsthaand- værk, der med faa hæderlige Undtagelser var raadende den største Del af det 19. Aarhundrede. Hertil kom, at Under­ visningen gaves til en Ungdom, der mødte træt om Aftenen efter en meget lang Arbejdsdag. Om nogen egentlig dyb og varm Interesse for Undervis­ ningen kan man heller ikke tale. Den greb ikke Sindene som nogen Livssag, højst som noget, det kunde være rart at have ved Siden af. Nogen større Bebrejdelse kan man nu ikke rette mod Haandværkerstanden i den Anledning. Der stod større Ting paa Spil for den netop i denne Periode, nemlig selve Haand­ værkets Existens. Det, der optog al Interesse, var dette ene: