Teglgaardsstræde_1934-35

— 32 — sig herpaa, og Spørgsmaalet altsaa ikke kunde løses ad almindelig Vei, idet Frue Kapitel bestred Berettigelsen af det reiste Krav ud fra Paastanden om, at Sanct Clemens Kirke var incorporeret i Kapitlet, indstævnedes Sagen for det Forum, hvor det rettelig hørte hiemme, nemlig Biskop­ pen og Kapitlet i Roeskilde, der overdrog sin Official Mag: Klemens Olufsen og Prælaterne i Roeskilde Kapitel at dømme i Sagen. Retten holdtes i Roeskilde, d. 5 Oct. 1473, hvor nogle kiøbenhavnske Borgere med Hans Hem- mingsen og Peder Jakobsen i Spidsen fremstod med deres Fordring paa, at Kirketienden tilkom Kirken og ikke Sogne­ præsten, Hr Kield, der tilegnede sig den som en Del af sit Kapitelspræbende. Herimod fremstod Decanen, M. Jesper Henriksen, Cantoren Peder Hvid og Kanniken Jørgen Hvid og ovennævnte Kield og fremlagde som yderligere Støtte, Ærkebiskop Absalons Stadfæstelse i Original med velbe­ varet Sigil af Kiøbenhavns Indvaaneres Overenskomst med deres Præst, hvorved de havde indrømmet Frue Kirke Tredieparten af Korntienden, en Stadfæstelse der, som det synes, atter var bekræftet af et Par senere Ærkebisper. Dette Brev lod Officialen først høit og lydeligt oplæse paa Latin og derefter oversætte paa Dansk, og tilspurgte dernæst Borgerne, om de havde noget at indvende mod dette Privilegium, og han tilbød dem Copi deraf, om de vilde excipere derimod eller have Udsættelse indtil Bispen Hr Oluf selv kom til Stede. Borgerne svarede, at de overhovedet ikke vilde indlade sig paa Drøftelse af dette Actstykkes Værdi, de hverken vilde billige eller modsige det forelæste Brev og Privilegium, ikke heller ønskede de Copi, men de begiærede endrægtig og standhaftig paa Sanct Clemens Kirkes og alle Sognemændenes Vegne, at den nævnte Trediepart af Tienden maatte blive ved Kirken som almindelig Skik og Sædvane var i andre Sogne i Roes- kilde Stift med Hensyn til Fordelingen af Tienderne. Her­ imod nedlagde imidlertid Decanen, Cantoren og Kanniker paa Kapitlets Vegne paany deres Paastand. Da Dommerne maatte bøie sig for Vægten af det Bevismateriale, som Kapitlet havde fremlagt, blev det Frue Kirke, der gik af

Made with