Teglgaardsstræde_1934-35

— 14 — at der senere i Bispetiden har været et Kapel paa Borgen. Der nævnes i al Fald i Stadsretten 1294 en Slotsklerk, som tillige havde Stadens Segl i Giemme, men det berettes om, at et Slotskapel blev indrettet af Valdemar Atterdag, der 1361 fik Pavens Stadfæstelse paa sin Stiftelse af Kapeller paa Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og Kiøbenhavns Slot, og de Indtægter, som han havde lagt dertil. Man har intet Billede, der bringer os Vidnesbyrd om Byens Udseende paa Absalons Tid, og intet Dokument giver os nærmere Besked om dens Udstrækning, dens Gader og Torve. Først henimod Anno 1400 begynder man i topographisk Fienseende at faa nogenlunde fast Jord under Fødderne. Der gives ingen Grundtegninger af Byen ældre end en fra sidste Flalvdel af det 16. Aarhundrede, men ved Hiælp af denne og en anden fra 1731, udvisende de gamle Gaders Stilling i Forhold til de nye indrettede efter Bybranden 1728 i Forening med de Oplysninger, som gamle Dokumenter afgiver, udarbeidede Dr: Archivar O. Nielsen en Tegning, der giver et udmærket Begreb om Stadens Udseende og Udstrækning ved Anno 1500. Under den kraftige Styrelse af Ærkebisper som Eskil, Absalon og dennes Efterfølger Andreas Sunesen fik det danske Kirkevæsen Orden og Easthed og Geistlighedens Magt steg betydeligt. Eskil forfattede en Kirkeret for Skaane og Absalon en for Siælland, der begge blev ved­ taget af Folket paa et Thing. Absalon følte sig kaldet til at fremme Kirkens og den høiere Aandskulturs Anliggender, og det var her et Hovedpunkt at sikre de høiere interesser et fyldestgiørende og varigt materielt Grundlag. Bispe­ sæderne og Domkapitlerne var hin Tids Præsteskoler. For at sikre deres Indtægter, trængte Absalon paa, for at faa Tiendeydelsen vedtaget i sit Stift. Det lykkedes ham ogsaa at faa Tienden vedtaget og tre Aar efter vedtoges det samme i Lund. I al den Tid Absalon havde været Bisp, havde han virket ivrigt for Kirken, han havde faaet bedre Orden i Klostrene, og han fik bygget nye Kirker. Hans Tid bærer