Teglgaardsstræde_1934-35

— 13 — Sider. Gammel Torv blev Hovedpunktet i den anlagte nye Del af Byen, og det blev Midtpunktet for Byens Liv, det blev Thingstedet og Handelsstedet. Butikssalg ude i Byen kiendtes ikke dengang, men alle Varer bragtes til Torvs. Da Absalon c. 1167 af Valdemar den Første (den Store) fik overladt Sundholmene og vistnok ogsaa en Del Gods i det gamle Støvnæs Herred, stod man over for den afgiørende Vending i Byens Historie. Samme Aar valgte nemlig Absalon en af Holmene, og byggede sig der — til Værn mod Sørøvere — en fast Borg, et Stentaarn, og denne Borg, som han giorde til Midtpunktet i det Kastel- lani, han efterhaanden skabte af sit stadig forøgede Jorde­ gods, danner i høi Grad Forudsætningen for Fremvæxten af den By, der allerede i hans Levetid, Mand og Mand imellem, kaldtes Kiøbmændenes Havn (mercatorum portus). En Tid kaldtes Borgen „Steileborg“ , men fik senere Navnet „Axelhuus“ . Holmen hed dengang Tyvsnæs, fordi den var et Rettersted, hvor Tyve og Røvere blev straffet med Galger og Steiler, hvorefter Borgen først blev benævnt. Absalon manglede ikke Blik for Stadens fortrinlige Belig­ genhed og for dens Betydning for Riget. Udviklingen gik da ogsaa hurtig for sig, og man kan spore hans myndige og ledende Haand ved Iværksættelsen af en planmæssig Udvidelse af Byen. Ved at Absalon gjorde Byen til en Hovedfæstning for Riget, først derved skabtes Muligheden for den fulde Udnyttelse af Stedets naturlige Fordele. Selvom der ikke er overleveret directe Efterretninger om Absalons Byggevirksomhed i selve Byen, er der i de senere Aar fremdraget saa mange Spor af Fæstningsværker og Veianlæg fra Absalonstiden1, at det næppe er for dristigt heraf at slutte, at den vidtskuende Statsmand selv har haft betydelig Andel i Grundlæggelsen af den Kiøbstad, der fra et gammeldags Landsbysamfund snart skulde udvikle sig til at blive Rigets vigtigste By, en betydningsfuld Plads i Krig og Fred. Om der har været indrettet et Kapel paa Borgen i dens første Tid, vides ikke, men det er rimeligt at antage,