Teglgaardsstræde_1934-35

9 —

—

den „Eschillus presbyter“ , hvem Absalon testamenterede „en foret Kappe, som er paa Borgen i Hafn“ . Foran omtalte Brev maa ifølge sin Ordlyd ubetinget opfattes som et directe Gavebrev, men fra hvem? Det kunde tænkes, at Vor Frue Kirketiende hidtil kun delvis var bleven udredet, maaske fordi en ældre, mindre om­ fangsrig Kirke ikke behøvede den fulde Tiende, men at dette nu nødvendiggiordes. Derfor forpligtede Sogne- mændene sig til for Fremtiden at svare den fulde Ydelse. Ogsaa denne Fortolkning er noget kunstlet og naturligvis bliver det derfor — i Analogi med forskiellige lignende Tilfælde i samme Tidsalder — at tolke Brevet som en Gave fra en anden kirkelig Stiftelse til Vor Frue Kirke. Men ved denne Fortolkning føres man nødvendigvis til at antage, at der i Havn har været en anden Kirke, ældre end vor Frue Kirke, en Antagelse, hvis Rigtighed i høi Grad kan støttes ad archæologisk Vei, og her tænkes da paa Sanct Clemens Kirke. Alt synes at pege hen paa, at det var den gamle Sanct Clemens Kirkes Kirketiende, der engang i Slutningen af det 12. Aarhundrede blev overdraget til Frue Kirke. Naar det i Gavebrevet hedder, at Tienden er skænket til „Guds Hus’ Opbygning og Forskønnelse“ (ad construc- tionem et decorem domus dei), er det dog heller ikke helt klart, hvad der menes med dette noget svævende Udtryk. Man har antaget, at Tiendegaven enten maatte giælde Opførelsen af en hel ny Kirkebygning eller en Ombygning af en ældre. Den sidste Opfattelse er sikkert urigtig, da den især hviler paa Tanken om, at Frue Kirke var Landsbyen Havns oprindelige Kirke, hvad der som omtalt næppe lader sig opretholde. Brevet taler derfor snarere om Grundlæggelsen af en hel ny Kirke. Naar dets Ordlyd ikke desto mindre synes at forudsætte Maria Kirken som en almenkiendt, allerede bestaaende Stiftelse, skiøndt det ligeledes forudsætter, at Havn dog endnu udgiorde kun eet Sogn, er det næppe uberettiget at slutte, at Kirken ved Brevets Udstedelse ikke blot var planlagt,