Teglgaardsstræde_1934-35

stand. Til Opførelse af Stenhuse var det en betydelig Lettelse, at Biskop Stig i Roeskilde, 26. Febr. 1280 havde tilladt Borgerne i Kiøbenhavn, at: „naar nogen af dem skærer Kalksten paa Biskoppens „ 0 , Saltholm, skal ingen kræve Told eller anden Godt­ g ø r e l s e af dem derfor“ . I Jordebogen fra 1380 nævnes kun faa Stenhuse og Stenboder, alle i Nærheden af Gammel Torv. Særlig For- tieneste af Bygningsmaaden havde de geistlige Stiftelser, idet Capitlet allerede fra 1433 giorde det til Betingelse for dem, der byggede paa dets Grunde, at lægge Tegltag paa nye Bygninger; undertiden siges det udtrykkeligt, at Taget skal være „med Sten og ei med Straa“ . 1 Løbet af det 15. Aarhundrede blev Stenhuse mere almindelige, og tiltog stærkt henimod Reformationstiden, hvor Bygningernes Udseende til Gaden giennemgaaende var af Bindingsværk eller Grundmur, for en stor Del for­ synet med Tegltag, men inde i Gaardene forefandtes endnu baade Ler- og Træhuse. 1520 blev det paabudt at erstatte klinede Mure til Gaden med Bindingsværk, og i 1549 blev det forbudt at opføre Fluse med Fiælegavle. Det var dog egentlig først, da Byen havde faaet sin egen Teglgaard, at Borgerne i større Maalestok begyndte at opføre deres Fiuse af Sten, men dog flest af Bindingsværk ofte i 2 Etager, thi nu blev Udgifterne til brændte Sten og Tag­ sten overkommelig for Borgerne. Teglgaarden bidrog yder­ ligere til, at de gamle, skrøbelige Træ- og Lerhuse efter- haanden kunde blive ombygget med Grundmur. Fra Tegl­ gaarden hentedes nu Materialet til Stenbygningerne, og selvom den mindre velstaaende Borger ikke havde Raad til at følge med i hurtig Tempo, fik Adelen nu Ledighed til at indrette sig Hus og Hiem i Byen efter de til Stan­ den svarende Fordringer, ligesom den ved sin Formue kunde bidrage til at understøtte Handel og Haandværk og forskiønne Byen med solide, smukke og karakteristiske Stenbygninger. Teglgaarden eller som den ogsaa kaldtes Byens Tegl­ ovn eller Teglværket var anlagt af Magistraten paa foran