Teglgaardsstræde_1934-35

— 7 — Ujævnheder, har Passagen paa de ulige høie Sten ikke været synderlig magelig eller indbydende. Medens Teglgaardsstræde nu er en regulair, nogen­ lunde bred og fuldt bebygget Gade, var her i en fiærn Fortid, omtrent hvor den nuv: Gade er, et uanseligt og ringe bebygget Stræde, som kaldtes „det bundløse Stræde til Byens Planker“ , og i 1519 betegnedes ved „det Tvær­ stræde, som løber af Algaden (Sanct Peders Stræde) og udi nør ned til Byens Planker“ . Disse lange Benævnelser, der dog næppe er bleven brugt meget i daglig Tale, viser tydelig nok, at Bebyggelsen her omkring kun har været ringe. Endnu i 1571 boede her kun faa Grundeiere, og der laa mest Haver, som Byen udleiede. At der dengang ikke har hersket megen Renlighed og Orden i Strædet, ses af, at der da blev givet Tilladelse til 3 derboende Mænd, at de maatte indelukke Strædet med Plankeværk „for Urenselse Skyld“ , og herom haves følgende Op­ tegnelse : „Aar MDLXXJ XJ dag octobris bleff aff menige, „borgemestere och raad beuilget och samtøckt, at „doctor Hans Frantzsen, Claus Rytter, raadman, och „skipper Jørgen Persen mue met planckewerck jnd- „lucke Tegelgaardtz stræde for vvrenselse skyld, dog „de skulle samme plancke werck jgien optage, naar „thennom tilsiges.“ Den ene af disse, Claus Rytter, var en bekiendt og anset Mand, som eiede nogle Boder i Lars Legs Stræde, men antagelig har boet i Teglgaardsstræde. Fra 30. Octb. 1564 havde han været Byskriver, men 10. April 1570 blev han Raadmand. 28. Aug. 1584 indsattes han som Borg­ mester, og beklædte denne Stilling indtil sin Død, 16. Apr. 1589. 1 lange Tider var Kirker og Klostre de eneste Sten­ bygninger, Geistligheden var den Tids rette Aristokrati, og Mursten var en Luxus, men efterhaanden som Staden tiltog i Rigdom, opstod Stenhuse, og denne Rigdom sam­ ledes ved Handel med Kreaturer, Huder og Fedevarer, men især Fiskeri var fra Arilds Tid vore Forfædres Vel