Syersker_1894

8 7

over 10 Timer, have i Hjemmene 63 Procent af de ugifte denne Arbejdsdag. A r b e j d s d a g e n s ) g e n n e m s n i t l i g e L æ n g d e er for de ugifte hos Familier 9 ,7 Timer, paa Systue 10 Timer men i Hjemmene 10 ,9 (nøjagtigere 10 ,94), altsaa fem Kvarter længere end hos Familier og omtrent 1 Time længere end paa Systue. Denne Forskel i Arbejdsdagens Længde findes paa alle Alderstrin. G e n n e m s n i tli g A r b e jd s d a g f o r u g i f t e . A ld e r Gennem snitligt Timetal. P aa Systue I Hjemmet 10,94 Vor Undersøgelse viser saaledes, at Arbejdsstedet har stor Betydning med Hensyn til Arbejdsdagens Længde, større end nogen anden Faktor. Dameskrædderinder hos Familier ere lige saavel med Hensyn til Arbejdstid som Indtægt de mest begunstigede at voie Syersker. Og blandt de øvrige ere Systuearbejderskerne betydelig bedre stillede end Hjemmesyerskerne. Syersker med blandet Arbejdssted indtage for Arbejdsdagens Vedkommende en Mellemstilling mellem Systuearbejdersker og Hjemmesyersker, undertiden opgiver den samme Person forskellig Arbejdsdag, naar hun arbejder ude, og naar hun arbejder hjemme, og den er da betydelig længere for Hjemmearbejdet. Det er blandt Hjemmesyerskerne — gifte som ugifte — ikke nogen Sjældenhed, at der Aaret rundt arbejdes i mere end Halvdelen af Døgnets Timer. Og vil man rigtig bedømme en saadan Arbejdsdags Betydning, maa det ikke glemmes, at de fleste Syersker have nogen Husgærning ved Siden af Syningen. Selv den ugifte maa som oftest selv sørge for Hjemmets Renholdelse, og meget hyppigt laver hun selv Mad. De gifte og Enker med Børn lægger Husvæsenet naturligvis endnu mere Beslag paa. Dette maa haves i Erindring, naar man vil bedømme, hvor over­ dreven og trykkende en Arbejdsdag paa over 1 2 Timer maa være. 15—19 A a r................... 20—29 „ . . . 30—39 „ . . . . 4 0 - 4 9 .............................. 50 A ar og derover . . . . Alle ugifte S yersker .. 10* 10,i 9,4 10,3 10,0 v, H,o 10,9 10,6 10,6