Syersker_1894

292562942

2 9 2 5 6 2 9 4 2

101 Københavns kommune

KØBENHAVNS RÁDHUSBIBUOTEK

o * > , m

S Y E R S K E R .

Bidrag til BelyÉig af de k thH e SyerskersLivsvilkaar.

Med Unde rstø ttelse a f Carlsbe rgfonden

udgivet af

Pou l S v e i s t r u p .

København. J u l . G j e l l e r u p (Christiania: Alb. Gammermeyers Forlag). 1894.

\

) S 'h L. A. JØRGENSENSBOGTRYKKERI ROSENGAARDEN13- KØBENHAVN.

t F o r o r d .

v ± or n ogle A a r siden besluttede » D a n s k K v i n d e ­ s a m f u n d « s S ty re lse eiter mit F o rs la g at fo retage en U n d e r­ sø g e lse a f K ø b e n h a v n s a rbejdende K v ind e rs E rh ve rv s- o g L iv s ­ forhold. E n B e g y n d e ls e b lev gjort, idet O p ly sn in ge r indsamledes v e d et større U d v a lg a f K v in d e r, blandt hvilke navnlig F røken erne Anna Barfoed o g S ø lv p o le r e r s k e Petrea Holm udførte et b e t y d e ­ lig t A r b e jd e . D e t viste sig d o g umuligt at gennem føre U n d e r­ søgelsen alene v e d ulønnede K ræ fter, som det oprindelig va r til­ sigtet. E n lille Und e rtø tte lse til S a g e n s F remm e va r y d e t a f den Baben- Levetzauske Fond, men først da CarlsbergfondensBestyrelse h a v d e tilstaaet m ig, der h a v d e o v e rta g e t L ed e lse n a f A rb e jd et, en b e ty d e lig Un d e rstø tte lse dertil, kunde F o re ta g e n d e t fremmes m e d fuld K raft. U n d e rs ø g e lse n blev derefter fo reløbig b e græ n se t til alene at om fatte de k ø b e nh a v n sk e S y e r s k e r. Dertil e g n e d e K v in d e r — F rø k e n e rn e Philippa Petersen, Agnes Schmidt m. fl. — h a ve o p s ø g t S y e r s k e rn e i deres H jem , ud spurgt dem p aa Grundlag a f et udførligt S k em a o g straks p a a S t e d e t indført S v aren e i dette. D e r er p a a denne M a a d e indsamlet Op ly sn in g e r fra 837 Syersker. O p ly sn in g e rn e om fatte en Mæ n g d e F o r h o l d : A ld e r , æ g t e ­ sk a b elig Stilling, A rb e jd ss te d , A r b e jd e t s F o rd e lin g p aa A arstidern e (ledig o g travl Tid), L ø n , A rb e jd stid , faglig Uddannelse, h vo r

lang T i d S y e r s k e n har a rb ejd et i F a g e t (F agalder), hend es tidligere B eskæ ftigelse, h v o r m a n g e A r b e jd s g iv e r e hun har haft, hendes Helbred, F o rs y n lig h e d (Brandforsikring, S y g e fo rsik rin g ) o g Gæ ld, Subsistensmidler i den a rbejdslø se T id , — end vid ere Familie- o g Fo rsø rgelsesfo rh o ld , Bo lige n s o g Huslejens Størrelse, den ugenlige U d g ift til de forskellige Sp ise- o g D rik k e v a re r sam t til B ræn d sel o g Belysn ing, F ritidens A n v e n d e ls e , h v ad hun læser, om hun er tilfreds m e d sine F o rh o ld m. m. D e t er d o g kun en D e l a f det fo re lig g e nd e Materiale, d er er b e a rb ejd e t i næ rvæ re nd e Skrift. D e t te om fatter navnlig de fire H o v e d p u n k t e r : S y e rs k e rn e s A d g a n g t i l A r b e j d e , L ø n n i n g s f o r h o l d , A r b e j d s t i d o g H e l b r e d . V e d Ud arb ejd e lse n a f de statistiske T a b e lle r har j e g haft Bistand af cand. polit. V. Helsing o g F rø k e n S. Rubin, for de her offen liggjorte A fsn its V e d k om m e n d e navnlig a f den første. Sluttelig ma a j e g b rin ge min b e d ste T a k dels til Carls- bergfondens Bestyrelse for den y d e d e materielle Bistand, dels til Pro fesso r Harald Westergaard, der p a a eth vert T rin a f A r b e jd e t har g iv e t m ig R a a d o g Vejledn in g.

København i Marts 1894.

Poul Sveistrup.

U n d e r s ø g e l s e n s G e n s t a n d .

J Jenn é Und ersø gelse om fatter 837 københ avn sk e Syersker. Ifølge Folketæ llingen 1890 va r der i København ca. 1600, der e r­ næ rede sig ved Syning som Ho vedp erson er (havde Sy stu e o. lign.), og ca. 9000 Medhjælperskei- ve d Syning (derunder indbefattet M e d h jæ lp ersk e r hos S k ræd d e re , S k om a ge re og Hand skemagere).*) H e r e ft e r skulde da vor Undersøgelse omfatte omtrent 8 P ro cen t a f de køb enh avn sk e Syersker. Nu er der vel G rund til at antage, at Fo lketæ llingen s T al ere for smaa, idet Op g i­ velsern e om E rh ve rv svirk som h ed navnlig for de gifte K v in d e r ere ufuldstændige. Men sandsynligt e r det dog, at vor Und e rsø ge lse omfatter mindst 6 P ro cen t a f de i K ø b e nh a vn boende S y ersk e r, o g dette er den samme Pro cen t, som man i officiel am erikan sk Sta tistik over Kvinders E rh v e rv sv irk som h ed i de F o re n e d e Staters større B y e r har anset for tilstrækkeligt Grundlag for paalidelige R esu ltater.**) Anføres kan det ogsaa, at denne Undersø gelse i alt *) Se Tabelværk til Københavns Statistik, Nr. 10. Tabellarisk Frem­ stilling af Resultaterne af Folketællingen den 1. Febr. 1890 for Staden København. S. 37. **) Fourth annual report of the commission of labour, 1888. Working women in large cities. Washington 1889. S. 9. Den paagældende Under­ søgelse omfatter 17,427 Arbejdersker, fordelte paa 343 Erhverv og 22 Stæder. Der er altsaa for hvert Fag gennemsnitlig 50 Repræsentanter og i hver Stad, fordelt paa samtlige Industrigrene, 800 — altsaa færre, end der i vor Undersøgelse er af en enkelt Erhvervsvirksomhed i en enkelt Stad. 1

6

væ s e n lig t b e k ræ fte r de R e s u lta te r ang aa en d e S y ers k e rn es L ø n ­ ningsforhold m. m., som j e g for et P a r A a r siden kom til p aa Grundlag a f en lille Del a f det samme Materiale, 120 Syersker.*) Senere er Materialet, ta k k e t væ re den af C a rlsb e rgfond en y d e d e Understø ttelse, b lev et fo rø get til det sek sd obb elte, men de senere tilkomne fem Sjettedele af T alle n e h a ve p aa næsten alle P u n k te r fortalt det samme som den første Sjettedel. lø v r ig t rnaa P a a - lideligheden af de udfundne R e s u lta te r søges b e k ræ fte t gennem selve Undersøgelsen. D e n Sandsynlighed, der opnaas for O p ly s­ ningernes normative Beskaffenhed, er jo forskellig efter Æ røn ets A r t og Tallenes Størrelse. A d s k illig e a f de Slutninger, der drages a f Tallene, ere Hypoth eser, der træng e til a t p røves, eve n tu e lt stadfæstes ved sen ere Und ersø gelser, men som dog forhaabentlig allerede som H y p o th ese r kunn e gø re K r a v p aa nogen Interesse.

Fag.

D e 837 S y e rs k e r fordele sig paa følgende M a a d e mellem

de enkelte Fag. D e r e r:

212 D am e sk ræ d d erin d er. 165 K a ab e sye rsk er. 15 4 H e rreskrædd erind er.

94 L inn ed syersker. 61 Hand sk esy erske r. 30 K o rse tsy e rsk e r. 22 M a sk e r e . D isse 7 G rupp er, a f h vilke de fem første udgøre de vig ­ tigste Syfag, ville blive sæ rskilt behandlede i de statistiske O v e r­ sigter. F o ru d en dem er der 99, der ville blive sam lede under B e te gn else n Mindre Grupper, og som tilhøre følgende F a g - P arap ly- og Parasolsyning 13, S k osyn ing 11 , J erse y - og T rik o ta ge - syning 9, Syning af Slips 9, M o d e p y n t 9 , H a tte syn in g 7 , Syning af K a s k e t t e r 4, P o ssem en tmag erarb ejd e 4 , Naadling 4 , S æ k k e ­ syning 4, Hækling 3, B rod eri 2 . F rem d e les 4 , der b eskæ ftige sig med R e p a ra tio n sa rb e jd e, 9, der sy forskelligt o: lev e a f til­ fæ ldigt Syarbejde af den ene eller anden A rt, og 7 , der have hver sin Specialitet. *) „Kvinden og Samfundet“ 1890. S. 248—66.

7 Arbejdssted. D e fleste Sy ersk e r arbejde i deres e g et H jem , færre p aa Denn e U n d e r ­ s ø g e ls e s Tal kunne dog ik k e anses for normative i saa Henseende, id e t det har væ ret lettest at faa H jemm esy ersk e rn e i Tale, og d isse ere da formentlig fyldigere re p ræ se n te re d e i vor U n d e r­ søgelse end i Virkeligheden. Vore 837 S y e r s k e r fordele sig saaledes, at 596, eller 7 1 Pro cen t, arb ejde i deres H jem , 165 (20 Pct.) paa Systue, 27 (3 Pct.) hos Fam ilier og 49 (6 Pct.) have blandet A rbejdssted, de arb ejde ude og hjemme, som det kan falde sig, „ u d e “ kan da e n ten væ re p aa Systue eller hos Fam ilier. D e 27, der u d e lukk end e leve a f at gaa ud at sy hos Fam ilier, ere alle D am esk rædd erind er, iøvrigt fordeler A rb e jd s ­ sted e t sig saa led es mellem F a g e n e : S y s tu e r , endnu færre g a a ud a t sy hos Familier.

Arbejdssted Hjem Systue blandet

Fag

Dameskrædderinder . . . . i 111 Kaabesyersker............... 113 Herreskrædderinder . . . . 124 Linnedsyersker ............... 86 Handskesyersker............... 55 Korsetsyersker.................. 25 M askere.............................. 22 Mindre Grupper ............... 60

37 50 30

37 2

8

6 5

37 2 Tilsammen . . . ; 596 165 | 49

Blandt de mindre G rupp er findes nogle F ag , i hvilke A rb e jd e t p aa S ystu er synes at have Overvægten, n em lig: Jersey- og T rikotagesyn ing, Syning a f Modepynt, af Hatte og Possement- magerarbejde. Derfor er der i de mindre G rupp er forholdsvis flere, der arbejde p aa Systue, end i noget a f de større F a g . Iø v rig t er Kaab esyn ing, Dameskræddersyning og H e rresk ræd d er- syning de F a g , i h vilke forholdsvis flest arbejde paa Systue. A f de 837 S y e r s k e r er der omtrent 150, der sy hjemme for private, altsaa ere selvstændig erhvervende. B landt disse findes 102 Damesk rædderinder, 7 Herreskrædd erinder, 20 L in n e d ­ sy e rsk e r, 7 S k osy ersker, 4, der leve af R ep a ra tion er, og 6 , der sy forskelligt.

A l d e r o g æ g t e s k a b e l i g S t i l l i n g i F o r h o l d t i l A r b e j d s s t e d e t .

9

Ægteskabelig Stilling.

A f de 837 S y e r s k e r ere 60,5 P rocen t ugifte, 24 P rocen t gifte og 15.5 P ro cen t Enker, fraskilte og forladte Hustruer. De sidste ere opførte under En k er, fordi de nærmest e re ligestillede m e d disse i ø k on om isk e Forhold. I København var efter F o l k e ­ tæ llingen i 1890 af den kvind elige Befolkning, der var fyldt 20 Aar, 36.4 P rocen t ugifte, 4 7 ,! - g ifte , 16.5 — Enker. De Sy ersk e r, vor Undersøgelse omfatter, fordele s ig s a a le d e s : Un d e r 20 A a r (alle ugifte) 8 Procent f ugifte 52,5 — M indst 20 A a r ! gifte 24 — | E n k e r 15 ,5 — S et i Forhold til F o lk e ta lle t er der i Fø lge disse T al næsten tre G ange saa mange ugifte, som der er gifte, der b e ­ skæ ftig e sig med Syning. D e s u a g tet giver denne Undersøgelse en h elt anden Forestilling om de gifte S y erske rs Tal, end man e fte r Fo lketæ lling en s R e su ltater skulde vente. I F ø lg e Folketæ llingen i 1890 og den paa samme støttede officielle Statistik fordelte de køb enh avnske S y e r s k e r sig saaled es: ugifte 6,957 gifte 321 E n k e r 2,955 Ialt 10,233 Dersom vor Undersøgelse tilnærmelsesvis angiver det rig tig e Forholdstal for S y erskern es æ gteska b elig e Stilling, skulde der væ re over 3000 gifte S y e r s k e r i København. S aa m e g e t tø r man vist i alt Fald slutte af vore Tal, at de officielle Op g i­ v e lser a f de gifte S y ersk e rs Tal ere misvisende i saa høj Grad, at der ik k e fra dem kan drages nogen Slutning til det virkelige An ta l. N a a r det i T a b e lvæ rk til Køb enh avn s Statistik Nr. 10 , 1892, Side 37, fastslaas som givet, at de gifte K v ind e r her i Stad en kun i meget ringe Grad drive et E rh v e rv ved Siden af Manden s, da er dette næppe rigtigt. D e t maa efter vore Tal antages, at det er det sædvanlige, at Hustruen ik k e p aa F o lk e - E fter Folketæ llingen i 1885 var der iblandt S yerskern e 445 gifte Medhjæ lp ersker.

10

A l d e r o g æ g t e s k a b e l i g S t i l l i n g i d e e n k e l t e F a g .

Alder og . ægteskabelig | Stilling

Korsetsyersker Maskere

De mindre Grupper Tilsammen

Kaabesyersker

Linnedsyersker

Handskesyersker

Dameskrædderinder

Herreskrædderinder

15—17 Aar

7

4

3

1

2

6 24

1

77

’

18—19 — 13 16

4

3

1

6 43

77

77

20-24 — 41 48 28 4

9

8

21 159

77

25—29 — 38 35 29 9

7

14 142

6

4

30—34 — 44 32 34 19 12

5

2 13 161

'

35—39 — 30 12 30 22 12

5 10

123

2

40—44 — 18

7 13 13

8

4

4

6 73

45-49

11

4

6 7

3

2

1

5 39

50 Aar og der­ over

9

7

7 19

6

5 18 71

77

Uangiven Alder 1

1

2

»

”

”

77

77

77

ugifte gifte Enker 136 128 87 35 40 18 51 25 42 29 16 25 12 25 30 5 5 3 25 130 Tilsammen 212 165 154 94 61 30 22 99 837 5 57 506 7 14 17 201

11 tællingslisten opgiver sit E rh ve rv , og det er derfor gan sk e usikkert, om det er rigtigt, naar sammesteds i det næ v n te T a b e lvæ rk det A n ta l gifte K v in d e r tilhørend e A rb ejd erk lassen , der har E rh v e rv uden for Huset, anslaas til et P a r Hund red e . G an sk e vist p eg e ogsaa Tallene i v o r Und ersø gelse i den R etn in g, at de gifte K v in d e r ligesom o gsaa E n k e r n e aldeles overvejende ere H jemm e ­ arbejdersk er.

A r b e j d s s t e d o g æ g t e s k a b e l i g S t i l l i n g . A rbejdssted ugifte gifte Enker Hjem .................................... 285 190 121 S y stu e ................................ 157 4 4 Hos F am ilier..................... 26 » 1 Blandet................................ 88 7 4

M en at dette er T ilfæ ldet i et E rh ve rv , der lean drives i H jemmet, u d e lu k k e r ikke, at gifte K v in d e r i andre E rh ve rv s­ virksomheder, hvor H jemm ea rb ejd e ik k e kan haves, i stort Tal b e skæ ftig e s udenfor H jemm en e. A f vore 837 S y ers k e r var der 506 ugifte, 130 Enker. Sammenholdes dette med Folketæ llingen s T al a f S y e r s k e r : 6957 ugifte og 2955 Enker, da omfatter vo r Undersøgelse forholdsvis fæ rre E n k e r end u gifte; men det er muligt, at Folketæ llingen h eller ik k e her har de fuldstændige Tal — at disse kun haves for En kern e, men ikk e for de ugifte. E fter den Utilbøjlighed, der er til at opgive Hustruens E rh ve rv , er det sandsynligt, at der ogsaa er nogen, om end mindre Utilbøjlighed til at opgive, at de i H jemmet bo ende Døtre ernære sig ved Syning. D en æ g tesk a b elig e Stilling er meget forskellig i de forskel­ lige Fag. D e r er, som T av len (S. 10 ) udviser, færrest gifte blandt K a a b e s y e rs k e r n e , nemlig 15 Procent, og dernæst i de mindre G rupper, 1 7 Procent, o : de F ag, som have det største Antal S y stu ea rb e jd ersk ei’ ; hest er der blandt Maskerne, 64 Procent, dernæst blandt L inn edsyerskern e, 31 Procent. En kern e ere stæ rk est re p ræ se n te re d e blandt L inn ed syerskern e med 32 Procent og dernæst i de mindre G ru p p er med 25 Procent. L inn edsyn ing og M a sk n in g k r æ v e r ingen eller næsten ingen Læ retid , det er derfor F ag, som den, der i en senere A ld er skal ernære sig selv uden forud gaa end e Faguddannelse, le tte st kan slaa ind paa. D e t er tillige de daarligst lønnede Fag. N avn lig er Maskning

1 2

saa usselt lønnet, at det ikk e egn er sig for den, der skal sørge for sig selv. D e t er endelig F a g , der næsten kun b esta a af H jemmearbejdersker. De fleste a f de F ag, der ere sam lede under de mindre G rupper, ere ligeledes uden synd erlig Læ retid og slet lønnede. A t der ge n n em g a a e n d e er en F o rb ind else mellem Læ r e tid og æ g tesk a b elig Stilling, ses af følgende T a v le, p aa hvilken F a g m ed lang Læ r e tid b e te g n e r D am e sk ræ d d ersyn in g, H erreskrædd er- syning og K a a b e syn in g , d. v. s. tillige de b edst lønn ede Fag.

L æ r e t i d o g æ g t e s k a b e l i g S t i l l i n g .

ugifte gifte Enker Ialt Pct. Pct. Pct. Pct. 66 22 12 100 51 27 22 100

F a g

F ag med lang Læretid De øvrige F a g .............

D e t vil ses, at b aad e a f de gifte og E n k ern e er der Indenfor de vellønnede F a g er der forholdsvis flest gifte imellem Herre- skrædderindern e, rimeligvis fordi Hu struern e her ere deres Mæ nd s Medhjælpere. Iblandt M a sk e rn e , det daarligst lønnede Fag, ere kun 23 P ro cen t ugifte, iblandt L in n e d s y e rs k e rn e , det næ std aa rlig ste, 37 Procent. I alle de øvrige F a g udgøre de ugifte over H a l v ­ delen, kun i et enkelt, K a ab e syn in g, over tre F jerd ed ele. flest i F a g med k o r t Læ r e tid og daarlig Lønning.

A l d e r .

8 ) viser, have de fleste, ialt 70 Pro cen t 20 til 39 Aar. Under 20 A a r ere 22 P ro cen t have fyldt 40 Aar. D e t a l­

Som Ho ved tavlen (S.

af vore S y ersk e r, en A ld e r af

8 Procent, medens

kun

20 til 24 og 30 til

34 Aar.

rigste A ld e r sk la s s e r ere F em a a re n e

F r a 35-A ars A lderen synke T allen e for h v ert F em aa r. af 50 A a r og d e ro ve r findes dog endnu 71 eller

I en A ld e r 8,5 Pro cen t a f

de 837 Syersker. Den officielle Statistik (T ab elvæ rk Nr. 10, Side 63) synes imidlertid at vise, at en langt større Procent a f S y ersk e rn e have fyldt 50 Aar, og at der i vor Undersøgelse er forholdsvis altfor faa gam le S y e r s k e r (se T av len næste Side). D e T al, som d e t her har In teresse at und ersø ge, ere for vor Undersø gelses V ed komm e nd e T alle n e p a a de ikk e gifte, da de gifte S y e r s k e r jo næsten ere forsvundne ved Folketæ llingen . D e r

13

D e k ø b e n h a v n s k e

S y e r s k e r s A l d e r . FolketælVor Undersøgelse ling 1890 Alle Ikke gifte Procent Procent Procent

A lder

Under 18 A ar..................... 18—24 — ..................... 25—49 — ..................... 25^-54 — ............... 50 Aar og derover ............

5

3 24

4

21 57 17 — —

31 57

64,5

—

—

8

8,5 .

•

55 —

— . . . .

— '

—

Ialt . . . 100 er da iblandt vore S y e r s k e r l 1^ Gang saa mange i A ld ersk lassen 1 8— 24 A ar, som der efter F o lk e tæ llin g en sku ld e væ re , og der er kun halvt saa mange p aa 50 A a r og derover, som der efter Fo lketæ lling en skulde væ re p aa 55 A ar og derover. Med andre O rd : V o r Und ersø gelse m ed tag er forholdsvis flest i den unge k ra ftig e A ld er, fæ rrest i de affældige Aar. F o rø v rigt er F o lk e ­ tæ llingens Tal p aa de gam le S y e rs k e r p aafaldende stort. S and­ synligvis mangler der, som alt berørt, en Del unge Syersker, der af honnet Ambition ik k e ere opførte som saadanne, men som Døtre. hvorimod der findes en Del gamle, der opføres efter deres tidligere E rh v e rv som Sy ersk e r, skønt de i V irk eligh ed en ikke læn gere leve a f Syning, men helt eller aldeles o vervejende leve af Understøttelse af en eller anden Art. O gsaa vor Undersøgelse k e n d e r enkelte saadanne. Sammenholdes vore S y erske rs A lder med den æ gteskabelige Stilling, da ere indtil 20-Aars A lderen alle ugifte, indtil 25 A a r næsten alle. L ig e til 35-A ars A lderen ere over Halvdelen ugifte, men i A ld ersk lassern e 3 5— 44 udgøre de gifte den talrigste K la sse , og fra 45-A ars A lderen have En kern e Overvægten. Det er aldeles o vervejende de unge, der arbejde paa Systuerne. Indtil 20 A ars A lderen arbejde 68 P ro cen t a f vore S y e r s k e r p aa Systue, i 20— 24 Aars A lderen 42 Pro cen t; men derefter er T a lle t stæ rk t synkende, saa at Systuearbejderne i A ld e re n 2 5— 29 A a r kun udgøre omtrent 13 P ro cen t af det hele A n ta l S yersker, fra 3 0 - 3 4 A a r 11 Procent, 40— 44 Aar 7 Pro cen t og over den A ld e r kun 3 Procent. Ogsaa de Syersker, der gaa ud at sy hos Fam ilier, høre fortrinsvis til de yngre, men dog ik k e i saa udp ræget Grad. Til lettere O versigt anføres følgende Sammendrag af H o v e d t a v le n : 100 100

14 A l d e r og A r b e j d s s t e d .

Antal

Procent

A Ider

Blandet Arbejdssted

Blandet Arbejdssted

I Hjemmet

I Hjemmet

Paa Systue

Paa Systue

Hos Familier jAlle Syersker 95 112 9 10 226 16 68 33 20,8 27 25—39 — ..................... 339 44 14 29 426 57 27 52 59 51 40 Aar og d erov er............ 161 8 4 10 183 27 5 15 20,5 22 Ialt . . . 595 164 27 49 835 100 100 100 100 100 I hvilke Fag Ungdommen er stærkest repræsenteret, ses af følgende Tavle, hvor Fagene ere ordnede efter Syerskernes Alder. A l d e r og Fag. Hos Familier Under 25 A a r .....................

Alle Syerskeij

Antal

Procent

Under 30 Aar

30 Aar og derover

Under 30 Aar

30 Aar og derover

F a g

Kaabesyersker............ Korsetsyersker . . . . Mindre Grupper. . . . Dameskrædderinder. . Herreskrædderinder. . Handskesyersker . . . M ask e re..................... Linnedsyersker . . . .

103 17 47 99 64 20 5 13 368

62 13 52 112 90 41 17 80 467

38 43 53 53 58 67 77 86

62 57 47 47 42 33 23 14 44

Ialt . . . 56 D e t vil s es, at F o rskellen i A ld eren indenfor F a g e n e er m eget betydelig. B land t K a a b e s y e r s k e r og Ko rse tsy e rsk e r have de unge O v e rvæ g te n , hvorimod H a n d sk e s y e r s k e r, Maskere og navnlig L in n ed sy e rsk e r tælle faa unge. D e t e r, n aar undtages H an d sk e s y n in g , de samme F a g , i hvilke de gifte og En kern e have Overvægten, og a f de samme Grunde. V ete ran e rn e danne L in n ed sy e rsk e rn e, der i vor Undersøgelse tælle flere P e rs o n er p aa 50 A a r og d e ro ve r end under 30 Aar. Men selv i dette Fag­ er dog mere end Halvdelen, 57 Procen t, under 40 Aar. E t forholdsvis b etyd eligt Antal K v in d e r over 50 A a r tælle L in n e d ­ syersker, M a s k e r e og de mindre G ru p p e r. Omtrent hver fem te Sy ersk e i disse F a g har fyldt 50 A ar. Og efter Folketæ llingen maa det jo antages, at de virk e lig e Forhold ere m eget ugunstigere.

A d g a n g t i l A r b e j d e .

D e t gæ ld e r for de arbejdende Kvinder som for andre A rb e jd ere , at d eres første og vigtigste In teresse er den, at der er A rb e jd e nok til A a r e t rundt at b eskæ ftige hele A rbejd sstyrken . F o r at bely se S y erske rn es Stilling i saa Henseende have vi stillet dem følgende Sp ø rg smaal: ,,H a r D e i de sidste 3 A a r haft V an sk e ligh e d ve d at opnaa A r b e jd e ? “ „ E r De ledig nogen Tid af A a r e t ? I hvilke M a an ed er? H v o r lang T i d ? u Og i Forbindelse h ermed spørges der tillige: „Hvilken er den travleste Tid a f A a r e t ?“ Alan kunde ma aske mene, at af de to Spørgsmaal om V an ske ligh e d e n ved at faa A rbejde og om den ledige Tid var det første overflødigt. Alen dette er ikke Tilfældet. Svaren e p aa de to Spø rgsmaal dæ k k e ikk e hinanden. V ed Sp ø rg sm a a let om den ledige T id er der t a g e t Sigte p aa d e n 'Sæ so n le d ig h ed , der for visse Syfag er en Følge af A ars- tidernes V e k s le n og a f den ved disse betingede større og mindre E ftersp ø rg sel efter K lædningsstykker, der p aa en for Syersken højst b e k la g e lig A laa d e sammenhober A rb e jd et paa visse T ider af A a re t, meden s der til andre T id er er intet eller lidet at b e ­ stille. Spørgsmaalet, om det har væ ret van skelig t at faa A rbejde i de sidste 3 Aar, er sat ind p aa Sp ø rg eskemaet, fordi man ønskede at faa noget at vide om, hvorvidt E fterspørgselen efter Sy a rb e jd e va r tilta get eller a ftaget i de sidste A a r , om A rb e jd s ­ m a rk e d e t var b lev et mindre eller mere overfyldt. Im idlertid er der i Sv aren e næppe ta g e t synderligt H e n syn til T id s b e g ræ n s ­ ningen „ d e sidste 3 A a i“ ', men Svaren e oplyse, hvorvidt de p a a ­ gæ ld end e S y e r s k e r h a ve haft det k n a p t med A r b e jd e ogsaa udenfor den for F a g e t som Helhed døde Tid, og de give et B ille d e a f Forholden e, som de vare, den G-ang Spørgsmaalene

16 b leve besvared e, det vil for den overvejende Del sige i 1 8 9 1— 92. En og anden har v e l b e sv a r e t dette Spørgsmaal ved en H e n v is­ ning til, livor mange M a a n e d e r hun havde væ re t led ig; men i R e g le n h ave S y ersk e rn e sondret k la rt mellem de to Spørgsmaal, hvad der frem g a a r a f S varen es Indhold. A t der ogsaa, b o rtset fra den døde T id, findes A rb ejd slø sh ed i F ag, hvis G ræn se r ere saa u b estem te og ud v iske d e som nogle a f Syfagen e, er gan ske naturligt. D e t k a n da h eller ikk e væ k k e Forundring, a t a f de ca. 800 Syersker, der have b esvaret Spørgsmaalet, h enved 28 P ro cen t h a ve erklæ ret, at de have haft V an sk e ligh e d v e d at faa A rb ejd e. U a g t e t det maa antages overvejende at bero paa de v e d komm end e S y e r s k e rs individuelle Dy g tig h e d , om de h a ve knnn et faa A rb e jd e nok, vise dog B e sv a relse rn e, at der er visse alm indelige Om ­ stændigh eder, der øve en stor Indflydelse. I første R æ k k e k an her nævnes A rb e jd ssted et sam t M od sæ tn ing en mellem L ø n ­ arb ejde og selvstænd igt E rh ve rv .

A r b e j d s m æ n g d e og A r b e j d s s t e d m. m.

Af disse have følgende haft Antal, der Vanskelighed ved at faa

Arbejde

SyersJcer

besvare

Spørgsmaalet Antal

Procent

8 18 26 43 47

25 142 429 135 47 778

2

. Hos Fam ilier....................................... Faa Systue.......................................... I Hjemmet for Fo rretn ing ............... I Hjemmet for p r iv a te ..................... Blandet Arbejdssted..........................

26 111 58 22 219

Tilsammen . . . 28 Gun stigst stillede ere h e r som næsten i alle andre H e n ­ seender de D am e sk rædd erin d er, der ga a ud at sy hos Fam ilier. D e r er langt s tæ rk ere E ftersp ø rg sel e fte r dem end e fte r de øvrige S y e rs k e r. Og gan sk e vis t ere T alle n e smaa, men de stemme godt med, hvad en Mæ n g d e Hu sm ø d re forsikre, at saa- danne S y ersk e r ere van skelig e at faa fat paa. D e t er forøvrigt re t besynderligt, at den stæ rke E ftersp ø rg sel ikk e b e v ir k e r s tæ r­ ke re Tilgang. Gan ske vist k ræ v es d er a f en D am e sk rædd erin d e, der gaar ud at sy hos Fam ilier, en mangesidig D ygtigh ed, men omtrent de samme K r a v synes at m a atte stilles til de D am e ­ skrædderinder, der sy i deres e g e t H jem for private, og dog er der netop for disse b e ty d e lig V a n sk e lig h e d ved at faa A rbejde.

1 7

R in g e s t staa de S y e rs k e r, hvis A rb ejd ssted er blandet, det er saadanne, d e r ik k e have stadigt A rb e jd e enten hjemme eller ude, o g det er vel i R e g le n F a g e ts løsere og ta r v e lig e re Bestanddele. M e n næ r efter dem følge de, der sy hjemme for p riv a te ; disse smaa næringsdrivende h a ve m e ge t svæ re re end Løn arbejd ern e ved at faa A rb ejd e. D e tte er re t naturligt, da deres økonom iske E k sisten s hviler p a a en vekslend e K und ekred s, og da deres mere ua fhæn gig e Stilling e ftertragtes af flere. M e n det ser næsten ud, som om det af S y e r s k e rn e b etrag tes som den allerm est afhæn gige o g ub ehagelige Stilling at ga a ud at sy hos Fam ilier, siden A rb e jd stilbud e t her er saa ringe. Iblandt de S y e rs k e r, der arbejde for Forretning, have de, der sy p aa Systue, lettest ved at faa Arbejde. Dette fo r­ k la re s gan sk e naturlig d e r v e d , at Systuerne væsenlig kun staa aabne for ■ de yngre ugifte K v in d e r, altsaa de bedste A r b e jd s k r a fte r . De fleste, der a rbejde i H jemmet for Forretning, vilde ik k e kunne faa A rb e jd e p aa en Systue, men mange a f dem vilde h e ller ik k e finde deres R e g n in g derved. Den her omtalte Sondring efter A rb ejd svilkaar og A rb e jd s­ sted synes at væ re den, der ø ve r den m e st indgribende Indflydelse paa E ftersp ø rg selen efter Syerskern es A rbejd skraft. Men ogsaa imellem de enkelte F a g er der en m e g e t b e ty d e lig Forskel.

A r b e j d s m æ n g d e o g F a g .

Af disse have følgende haft Vanskelighed ved at faa Arbejde Antal Procent

Antal, der besvare Spørgsmaalet

F a g

27 151 145 198 91 60 22 84

3 26 30 63 30 23 9 35

11 17 21 32 33 38 41 43

Ivorsetsyersker.................................... Kaabesyersker.................................... IEérreskrædderinder........................... Dameskrædderinder........................... Linnedsyersker.................................... Handskesyersker ................................. Maskere................................................ Mindre G rupper..............................•

Tilsammen . . . 28 D e t vil ses, at Ko rse tsy e rsk e rn e staa øverst, altsaa ere Men bortset fra denne lille G ru p p e u d tr y k k e T alle n e den i og for sig re t sandsynlige Læ re, at i de F a g , der k ræ v e mindst Uddann else, er der mest. over 778 219 det F a g , der er mindst overfyldt.

18

fyldt. K a a b e s y e rs k e r , Herre- og D am e sk ræ d d e rin d e r ere de F ag, A t blandt disse D am e s k ræ d d e r ­ inder staa væ sen lig ringere end de to andre F ag , hidrører fra, at næsten H a lv d e le n a f D am e sk ræ d d erin d ern e (102 a f 2 12 ) ere selvstændig erhvervende og som saadann e have svæ rt ved at faa A rb e jd e. D e tynge b e ty d e lig m e re p aa den ene Væ g tsk a a l, end de 27 D am e sk rædd erin d er hos F am ilie r kunn e tynge p aa den anden. K a a b e s y e rs k e r n e , der staa øverst, er det F ag , der har den læn g s te led ige Tid. A rb e jd e t er stæ rkt k o n cen tre re t til en T id af A aret, i hvilken d e t da er let a t faa A rb ejd e. Im ellem H e rreskrædd erind ern e er der stor F o rs k e l p aa de e nke lte Specialiteter: der k ræ v e en længere Læretid.

A r b e j d s m æ n g d e n h o s H e r r e s k r æ d d e r i n d e r n e .

følgende haft i ved at faa ejde Procent

Af disse have Vanskelighe Arb Antal

Antal, der besvare Spørgsmaalet

Specialiteter

8 4 5 7 6

13 17 23 44 30

64 23 22 16 20

Sversker af Benklæder..................... V e ste .............................. Frakker........................... Børnedragter.................. Herreskrædderinder i Almindelighed —

Hele Faget . . . 21 Ud sk yd es S y e r s k e r af B ø rn e d ra g ter, b live r P ro cen ttallet af dem, der have V a n s k e lig h e d v e d at faa A rb e jd e, for de øvrige H e rresk ræd d erin d e r 18, altsaa omtrent som for K a a b e s y e rs k e r . Syning a f B ø rn e d ra g te r er i det hele en uh eldig stillet Specialitet. A t en H e rresk rædd erin d e ik k e har n ogen b e stem t Specialitet, b e te gn er vel i R e g le n ligesom b land et A rb e jd ss te d lø sere A rb e jd s ­ forhold. F o rø v rigt ere T a lle n e for srnaa til sikre Slutninger. D e mindre G rupper, der vise større Kn aphed p aa A rbejd e end noget andet F ag , b e sta a af en hel R æ k k e forskellige F ag . A f disse h a ve enkelte, saavidt v o r e T a l oplyse, let ved at faa A rb ejd e, saaled es Hatte-, Slips- og P a rap ly sy e rsk e r. D e rim o d er det kn a p t med A rb e jd e fo r S k o s y e rs k e r og N a ad le rske r, K a s k e t ­ sy ersk er, S y e r s k e r a f Mod ep yn t, Po ssem en tm ag erarb ejd e rsk e r og for dem, der sy forskelligt. D e mindre Grupp er ere for største D e len ligesom L inn edsyn ing, Hand skesyn ing og Maskn in g F a g uden synderlig Fordannelse. Naturligvis maa det antages, at det i h vert F a g er de 145 30

1 9

mindre arbejdsdygtige Personer, der fortrinsvis liave svæ rt ved at faa A rbejd e. E t B id rag til B elysn ing h e ra f giver vo r Un d e r­ sø gelse ve d at vise, i hvilket F o rho ld Van skeligh ed en ved at faa A rb e jd e staar til Helbred og Alder.

A r b e j d s m æ n g d e o g H e l b r e d .

Af disse have følgende haft Vanskelighed ved at faa Arbejde Antal Procent

Antal, der besvare Spørgsmaalet

H e lb r e d

Goclt..................................................... Nogenlunde g o d t................................ D aarlig t............................................ ...

331 165 279

67 39 112

20 24 40

D e t vil ses, at nogenlunde godt H e lb re d ikke i nogen ved at faa A rbejde, hvorimod blandt S y e r s k e r med daarligt Helbred dobbelt saa mange h a ve V an sk e ligh e d ved at faa A rb e jd e som blandt Sy ersk e r m ed godt Helbred. D e tte kan ik k e overraske, snarere maa det anses for glædeligt, at selv blandt S y e rs k e r med daarligt H e lb re d F lertallet h a r haft let ve d at faa A rbejde. Imidlertid kan jo daarligt Helbred m e g e t vel væ re forbundet med faglig Dygtighed, og da de fleste af vore S y e r s k e r arbejde i Hjemmet og følgelig ere A kko rd arb ejd ere, medfører en fo rringet A rbejd sdygtighed ikke T a b for A rb ejd sgiveren , naar A rbejdets K v alitet er tilfredsstillende. A ld eren s Indflydelse ses af følgende T a v le : betydelig G rad forøger Vanskeligheden

A r b e j d s m æ n g d e o g A l d e r .

Af disse have følgende haft Vanskelighed ved at faa Arbejde Antal Procent

Antal, der besvare Spørgsmaalet

Alder

15—19 A a r ......................................... 20—29 — .......................................... 30—39 — .......................................... 40—49 — .......................................... 50 Aar og derover. . • .....................

54 280 264 110 68

16 63 70 42 27

30 22 26 38

40 D e t vil ses, a t A ld eren s Indflydelse er omtrent som H e l­ bredets. D e gam le, der h a ve fyldt 50 A ar, have netop lige saa stor V a n sk e lig h e d ved at finde A rb e jd e som S yerskern e med daarligt Helbred. O g for de halvgamle — A ld ersk lassen 40— 49 A a r —

2 0

e r F o rho ld e t næsten lige saa uheldigt. G un stig st stillede ere Sy ers k e rn e i T y v e rn e (20— 24 A ar), der dog ikk e staa fuldt jæ v n ­ sides ined S y e r s k e r med godt Helbred. K un lejlighedsvis b erøre B e s v a r e ls e r n e det Spørgsmaal, om Van skeligheden v e d at faa A rb e jd e er tilta g e t e lle r afta ge t i de sidste A ar. Skønt M e n in g e rn e ere n o g et delte, holde dog de fleste paa, at Forholden e ere bievne vanskeligere. Ud talelser i denne Retn in g fo religge b aad e fra D am e sk ræ d d erin d er, Herre- skrædderinder og L in n ed sy e rsk e r. E n D am e sk ræ d d erin d e ud­ taler, at de Hand lende ved at føre fæ rd igsy ed e K jo le r i højere G rad end tidligere have van skeliggjort A d gan g en til at faa A rb ejd e. D e t er jo m e ge t sandsynligt, at de smaa Næ rin gsd riv end e o gsaa p a a dette Om ra ad e fortrænges af Stordriften. Ledig Tid. M e d e n s 72 P r o ce n t a f vo re S y e r s k e r erklære, at de ik k e h a ve haft V a n s k e lig h e d v e d at faa A rb ejd e, er det dog et langt mindre Antal, n em lig kun 34 Procen t, der have A rb e jd e hele A a r e t rundt. D e tte viser, at S y e r s k e rn e ve d B e sv a relse n af, om de have haft Vanskelighed ve d at faa A rb ejd e, overvejende have set bort fra den A rbejdsløshed, der for de fleste og vigtigste S y fa g er kn y tte t til visse Aarstider. Opgivelse om den led ige T id m ang ler for 22 a f de 837 Sy ersk e r. Fo r de øvrige e re Op g ivelsern e fø lgende: L æ n g d e a f l e d i g T i d . Ledig Tid Antal Procent Ingen .................................................... 279 34 >/4 M aan ed .................................... 19 2 V2 - ......................................... 16 Z 1 — ......................................... 38 5 2 — .................................. 168 21 3 ............................................ 119 15 4 - .......................................... 77 9 5 . — .......................................... 39 5 6 .......................................... 14 2 7—9 — .......................................... 3 Ledig Tid uden Opgivelse af dens Længde ......................................... 43 5 Tilsammen . . . 815 100

21

F o rud en de 34 Pro cen t, der have A rb e jd e hele A aret, er d er altsaa endnu 9 P r o c e n t , hvis ledige Tid højst er en Maaned. Men fo r 52 P ro cen t, altsaa o ve r Halvdelen af vore S y erske r, er den led ige T id mindst to Maaneder, og fo r 31 Procent, altsaa næsten en T redjedel, er den mindst tre M a an ed er. S y ers k e rn es Stilling kan da i store T ræ k k a ra k te riseres saaledes, at en T re d je d e l a f dem h a r stadigt A rb ejd e, en anden T red jed el har en led ig Tid, der va rie re r (for saa vidt dens Læn gd e er opgiven ) fra otte D a ge til to Maaneder, og den sidste T re d je d e l en ledig Tid, der g a a r fra tre M a a n e d e r til over seks. A a r s a g e n til denne store F o rsk e l lig g e r til D els i de enkelte F a g s m e g e t forskellige Stilling.

L e d i g T i d f o r d e e n k e l t e F a g .

Antal, der besvare Spørgs-

Ingen ledig Tid Mindst 3 Maaneder ledig Tid maalet Antal Procent Antal Procent

Fag

Kaabesyersker..................... 164 Mindre Grupper............... 94 Iierreskrædderinder. . . . 154 Gameskrædderinder . . . 206 Linnedsyersker ............... 87 M ask ere.......................... 21 Ilandskesyersker ............ 60 Korsetsyersker............... 29 Tilsammen . . . ' 815

30 29 50 73 36 10 33 18

18 31 32 35 41 48 55 62 34

90 32 43 49 15 14 5 4

55 34 28 24 17 24 23 14

279

31

252

Man vil se, at der er et stort Sp rin g mellem Kaabe- sy ersk ern e og de andre F a g og en T rin ræ k k e mellem disse. A f det rin ge st stillede F a g , K a ab e sye rsk er, g a a r over Halvdelen led ig i mindst tre M aan ed er, af de b ed st stillede, H a nd sk esy ersk e r og K o rs e tsy e rs k e r, liave over Halvdelen u a fb rud t A rb e jd e hele Aaret. M e n s e lv blandt K a a b e sye rsk ern e er der dog ik k e saa g a n sk e faa, der arbejde hele A aret, og selv i de bedst stillede F a g er der S yersker, der gaa ledige i tre Maaneder. Omtrent den samme Rangforordning mellem F a g e n e som p aa ovenstaaende F o rteg n e lse genfindes i følgende O versigt over den ledige Tids gennemsnitlige Læn gd e for hvert Fag. (V e d Opgivelsen af D a g e ere her og i det følgende Søndagen e me d re gn ed e .) 2

2 2

D e n l e d i g e T i d s L æ n g d e i d e e n k e l t e F a g

Længde af ledig Tid

Fag

Kaabesyersker..................... Mindre G rupper.................. 8'/2 „ (60 „ ) lierreskrædderinder............ Over 7 Ugei (51 * ) Dameskrædderinder............ Henved 7 „ (47 „ ) M askere................................. 572 „ (39 „ ) Linnedsyersker ..................... 5 , (36 „ ) Handskesyersker.................. 4>/a „ (32 „ ) Korsetsyersker..................... 3 „ (22 „ ) Alle Syersker........................ 7>/2„ (52,6 „ ) I D /2 Uge (80 Dage)

V e d denne G enn em sn itsop gø relse er der selvfølgelig ogsaa ta g e t Hensyn til den D e l a f F a g e n e s A rb e jd e re , der arbejde hele A a re t. Ud re gn es Genn em sn ittet a f led ige D a ge alene for den D e l af F ag et, der har led ig Tid, bliver det a lts a a m eget større, det b live r da for alle S y e r s k e r 2 % M a a n e d (82,4 Dage). Men naar alle indbefattes, for hvilke fuldstændige O p g ø re lse r haves, bliver den gennemsnitlige ledige T id fo r vore S y ersk e r l 3/4 M a an e d (52,6 Dage). *) L æ n g e re led ig T id end den gennemsnitlige h a ve kun to F a g , K a a b e s y e rs k e r n e og de mindre G rupp er, og af disse ere kun K a a b e s y e rs k e r n e m eget ug un stig ere stillede, idet den led ige T id her er næsten en M a an e d længere, end den er for Sy ersk e rn e som H e lh ed . L id t heldigere stillede end gennemsnitlig ere H e rresk rædd erin d e r og Damesk rædderinder, hvorimod de fire øvrige F a g , M a s k e r e , L inn ed sy ersker, H and sk e s y e rs k e r og K o r s e t ­ sy ersk er, h a ve en b e ty d e lig k o rte re led ig Tid. K o rs e tsy e rs k e rn e s lille S k a re er de heldigst stillede baade m ed Hensyn til L eth e d ved at faa A rb e jd e (se S. 17) og med Hensyn til at und ga a Sæsonledighed. Omvend t ere de mindre G ru p p er i b e g g e H e n se en d er uh eld ig stillede (se S. 17). Men for alle H o v e d fa g e n e er F o rho ld e t det, at jo læn ge re den led ig e T id genn em sn itlig va rer, og jo færre der a rbejde hele *) Ifølge den tidligere omtalte amerikanske Undersøgelse var i de Forenede Staters større Byer den gennemsnitlige ledige Tid i Beklædningsmagasiner 43 Dage, for Dameskrædderinder 47 Dage, Kaabesyersker 60 Dage, Linnedsyersker og Korsetsyersker 30 Dage, Handskesyersker 55 Dage, og for alle disse Syersker 42 Dage, altsaa 10 Dage kortere end efter vor Undersøgelse.

2 3

A a r e t, desto færre er der, som opgive at h a ve V a n sk e lig h e d ved a t faa A rb ejd e.

L e d i g T i d o g V a n s k e l i g h e d v e d a t f a a A r b e j d e .

Procent, der have Vanskelighed ved at faa Arbejde

Gennemsnit­ ligt Antal ledige Dage

Procent med ledig Tid

Fag

Kaabesyersker.................. Herreskrædderincler . . . . Dameskrædderinder . . . . Linnedsyersker .................. Handskesyersker...............

80 51 47 36 32

82 68 65 59 45

17 21 32 33 38

D e tte kunde synes underligt; man

kunde mene, at de,

d e rmaa ga a led ige en D e l a f A aret, medF ø je kunn e beklage sig over, at de have Vanskelighed ve d at faa A rbejde. M e n det vise r sig h e r tydelig, at Van skelighed ved at faa A rb ejd e mener kun den at have, der o gsaa udenfor F agets døde T id har kn a p t m ed A rbejde. Og det viser sig da, at jo læn gere og mere om ­ fatten d e Saisonledigheden er, desto mere er der i den g o d e T id B r u g for alle, h vad der jo er ret. naturligt. Hv ad forøvrigt F a g e n e s Ræ k k e fø lg e angaar, da beror den ledige Tids Ud strækning jo væ sen ligst paa, om E fterspø rgslen i større eller m indre G ra d sam ler sig til enkelte T ider a f Aaret. D e tte er i høj G ra d T ilfæ ldet med K a ab e sye rsk ern e , der sy O v e r s t y k k e r om F o r a a r e t og K a a b e r om E ftera a re t, fordi F o r ­ b ru ge rn e kun gøre deres Indkøb p aa disse Tidspunkter. N o g e t lignende gæ lder, om end i ringere Grad, om Indkøb a f D am e - o g H e rrek læ d n in g er; derfor h a ve ogsaa baade Dame- og H e rre- skrædd erind ern e deres re t betydelige ledige Tid. Hvad derimod an g aa r Linned, Hand sk er og Korsetter, fo rdeler E ftersp ø rg selen sig mere jævnt over hele A a r e t . A f de mindre G rupp er have e n k e lte (f. Eks. Modepynt, Straahattesyning) en udp ræget Sæson- le d ig h e d ; men den lange led ige T id her hænger iøvrigt vistnok sammen med, at h e r finde adskillige a f de andre F a g s Invalider en kummerlig T ilvæ re lse ved R eparation er, Syning a f forskelligt, Syn ing af Sække, a f K lud esko o. 1. V i saa, at med Hensyn til Vanskeligheden ved at faa A rb e jd e havde A rb e jd ssted et en meget væ sen lig B e ty d n in g . D e t te g e n t a g e r sig ikke her.

2 4

L e d i g T i d o g A r b e j d s s t e d .

Antal, der besvare Spørgs- rnaalet

Gennemsnitlig Længde af ledig Tid

Ingen ledig Tid Mindst 3 Maaneder ledig Antal Procent Antal Procent

Syerslier

47 57 Dage 11 448 54 „ 148 159 54 „ 59 189 53 „ 47 27 19 „ 14

12 25 150 34 51 32 38 27

Blandet Arbejdssted . I Hjemmet for Forretn. Paa Systue.................. I Hjemmet for private Hos F am ilie r............

23 33 37 34 52

4

1

D e t vil ses, at D am e sk ræ d d e rin d e r hos F am ilie r indtage en b e g un stig et Særstilling, id e t de h a ve langt mindre a f le d ig T id end de ø vrige K la ss e r, men at det iøvrigt ik k e gør nogen Forskel, om S y ersken arb ejder selvstænd ig eller i Fo rretn ing, ej beller, om hun arb ejder hjemme eller paa Systue. S elv de, d e r snart arbejde ude, snart hjemme, have gennemsnitlig ik k e m e g e t læn gere ledig T id end den alm indelige, men der er færre af dem , som ingen ledig Tid h a v e ; altsaa er den led ige T id for de ø vrige noget k o r te r e ; der er da ogsaa færre af dem, der g a a ledige i tre M a an ed er. Som vi have set, er der i alle F a g nog le S y e r s k e r m ed lang ledig T id og andre uden led ig Tid. D e t frem g a a r h e ra f, at der i alle F a g paa visse A arstid e r er mindre at bestille, men at A rb e jd et dog ikk e for n o g et a f F a g e n e helt ophører i den døde Tid. H v ilke S y e r s k e r det er, der i h v ert F a g opnaa den store B e g u n s tig e ls e a f stadigt A rbejde, oplyser v o r Undersøgelse ik k e. Man kunde vente, at Sæ son led igheden fortrinsvis ram te S y e r s k e r med daarligt H e lb re d , men dette er ik k e Tilfældet.

L e d i g T i d o g H e l b r e d .

Antal, der besvare Spørgs- maalet

Gennemsnitlig Længde af ledig Tid

Ingen ledig Tid Mindst 3 Maaneder ledig Antal Procent Antal Procent

Helbred

G o d t........................... Nogenlunde,godt . . . D a a rlig t.....................

355 52 Dage 124 171 52 „ 63 287 53 „ 92

35 37 32

108 60 84

30 35

29 M a n vil se, at S y e r s k e r med g o d t Helbred kun h a ve ub e tyd elig længere ledig Tid end S y e r s k e r med godt og nogen lunde go d t Helbred, og at der er næsten lige saa mange a f de svagelige

2 5

som af de ra ske , der a rbejde u a fb ru d t hele A a r e t rundt. H e lle r ik k e A ld e re n b a r nogen væ sen lig Indflydelse p a a den ledige T id s Læn gd e . D e t vilde væ re overmaade in teressan t at faa at vide, om A rb e jd slø sh e d en er stegen i de sen ere A ar. I de a f Ind en rigs­ ministeriet udgivne Oplysninger om A rb e jd ern e s økonom iske V ilk a a r i K o n g e rig e t D a nm a rk i A a r e t 18 72 indeholdes to O p ­ g iv e ls e r 0111 de københ avn sk e kvind elige S k ræd d eres led ige Tid. V e d S k ræ d d e r e forstaas vistnok H e rreskrædd ere.*) Side 3 og S id e 50, hvor der sondres mellem den store B e d rift og H a an d - væ rksdrift, opgives den aarlige Arbejdstid for 47 voksne Kvinder i Sta d en Køb enhavn, hen hørende under: „H aan d værksdrift S k ræ d d e r e “ , til 10,2 Maaneder, men Side 58 opgives den aarlige A rbejd stid for 133 kvind elige S k ræd d ere i Køb enhavn til 11,4 Maaneder. D a de 47 h aandvæ rksdrivende S k ræd d ere ere indbefattede under de 133, maa de øvrige 86 kvindelige S k ræd d ere, der v a re b e ­ s kæ ftig ed e ved Storindustri, have haft A rb ejd e hele A aret. I vor Un d e rs ø g e lse havd e H e rreskrædd erind e rn e 51 led ige D a g e = 1,7 led ig M a an e d , altsaa 10,3 A rb e jd sma an e d er. D e tte stemmer saaledes temm elig nøje med, hvad der for 20 A a r siden o p gaves for Haandværksdrift. Sp ø rg smaalet er nu kun, h v ilket T al fra 1872 man maa tillægge størst Betydning. M e n har man ikk e L o v til at lade Opgivelsern e for Storindustrien helt ude af B etragtning, b liver R e s u lta te t i h v ert Fald, at A rbejdsløsheden er stegen i de 20 Aar. Nogen synderlig V æ g t kan der iøvrigt ik k e lægges p a a denne Sammenligning i Betragtnin g af den fo rskellige Maade, hvo rp aa Stoffet i 1872 og her er bragt til Veje.

De døde Maaneder.

T ilb ag e staar at oplyse, i h vilke M a a n e d e r den til Aars- tiden kn ytted e A rbejd sløshed indtræffer. A f de 8 15 Syersker, d e r b esv are Spø rgsmaalet om ledig Tid, er der 43, som meddele, a t de have ledig T id, men ikk e oplyse, i hvilke M a a n e d e r denne indtræffer. T ilb a g e blive 772 S y ersker, om hvilke Oplysninger giv es p aa omstaaende Tavle. *) I Tabellen Side 62 over Arbejdsfortjenesten for 100 københavnske Kvinder sondres mellem „Skræddere“ og „Dameskrædderinder“.

2 6

A r b e j d s l ø s h e d e n s O m f a n g i d e e n k e l t e M a a n e d e r .

53'g q “ O t i S h bL Antal med ledig Tid liver Maaned "sH

.£PO) SbßÖH

F a g

'■3 "'S w CO w r-H° ^ c 'ö 42 Januar

'S?§

Juli

Juni

April

Marts

August

Oktober

Februar

December

November

September

Dameskrædderinder 199 87 62 13 1 7 18 59 18 7 11 19 73 Kaabesyersker . . . 160 92 34 3 1 2 38 60 35 2 1 44 88 30 Herreskrædderinder 145 63 32 3 1 2 25 43 7 5 15 49 50 Linnedsyersker . . . 76 25 15 5 1 J5 2 10 12 1 1 3 13 36 Handskesyersker . . 53 14 9 3 >5 >5 4 9 13 2 1 >5 1 33 Korsetsyersker . . . 28 10 0 2 5) 1 Y) 1 1 75 1 3 18 Maskere.................. 21 10 7 3 1 1 1 3 10 De mindre Grupper 90 40 29 13 2 2 11 21 24 5 5 8 23 29 Tilsammen . . . 772 341 193 45 5 5 66 144 '87 36 20 83 199 279

S a m m e i P r o c e n t e r .

r3 H

Procent med ledig Tid i liver Maaned

il .

^3a> dO bo -a i—i

F a g

S5§

Juli

Juni

April

Marts

August

Antal af Sy< med bestemte velser af le di Januar

Oktober

Februar

November

September

i December

Dameskrædderinder 100 44 31 6,5 J) 0,5 6,5 9 30 9,o 6,5 6 10 37 Kaabesyersker . . . 100 58 21 1,9 0,6 1,3 23,8 38 22 1,3 0,6 28 55 19 Herreskrædderinder 100 43 22 2,. 0,7 » 1,4 17 30 4,8 6,4 10 34 35 Linnedsyersker . . . 100 33 20 6,6 1,3 ,, 2,6 13 16 1,3 1,3 4 17 47 Handskesyersker . . 100 26 17 5,7 >? ,, 7,5 17 25 6,8 1,9 i. 2 62 Korsetsyersker . . . 100 36 18 7,1 )? „ 6,6 7 4 6,6 7 4 11 64 M askere.................. 100 48 33 14,3 7? » 4,8 5 7 7 » 7 5 14 48 De mindre Grupper 100 44 32 14,4 2,2 2,2 12,2 23 27 5,6 5,6 9 26 32 Tilsammen . . . 100 44 25 I 5,8 0,6 |0,6 I 6,5 19 24 4,7 2,6 11 26 36 B e tr a g te vi først de Pro cen ttal, der sammenfatte Oplys­ n ingerne for alle vore S y ersker, da vil det ses, at der er to døde P e rio d e r i A aret, a f h vilke den ene n aa r sit T o pp un k t i Januar, den anden i August. V in terledigheden er den værste. F o r det første er det den længste, den v a r e r 3 a 4 M a an e d e r, meden s Sommerledigheden kun va rer 2 a 3. M e n d ernæ st ramm e r