Syersker_1894

41

men for de fleste daarlige.

Gennemsnitsindtægten v a r 267 K r.,

altsa a lige under L inn ed syerskern e.

T ilb ag e staa tre G rupp er, der næ rm est maa jæ v n stilles B la nd t disse danne d e h æ k l e n d e med en A ars- ind tæ gt af 181 Ivr. A ris to k ra tie t, meden s de Kvinder, der leve a f S æ k k e s y n i n g og af R e p a r a t i o n e r , med en Aarsindtægt af henholdsvis 1 1 9 og 1 1 7 K r. — altsaa under M a sk ern e — ere M a rod ø rern e af den h e le A rb ejd shæ r. D e t er — med e n k e lte Und ta gelser for R e p a ra tion sa rb e jd et — gam le F o lk , der have v an skelig t ved at faa A rb ejd e. E n Sæ k k e s y e rs k e b e g y n d te at a rbejde i F a g e t i 67 A ars A lderen . F o r Sæ kkesyn in g er D a g ­ lønnen som o ftest 50 Øre. A t den kan væ re m eget højere, synes a t frem ga a af fø lgend e Udtalelse: „M in Dagløn er v e d a t sy Sæ k k e 1 K r. 40 Øre, ved at lave Pap irsblom ster 1,20 a 1,40, ved at hæ kle 30— 40 Øre og ved at haandsy Skjorter — je g har ingen M a s k in e — 25 Ø re om D a g e n .“ A lt, hvad den p a a ­ g æ ld e n d e ved sin mang esid ige V irk som h ed bragte det til, var en A a rsin d tæ g t a f 100 Kr. D e P e rson er, der g a n sk e e ller overvejende leve af R ep a ra tion sa rb ejd e, ere selvstænd ige Næ ringsdrivende, idet de sy hjemme for Private. D e r n oteres en daglig Indtægt, som gaar ned til 10 a 20 Øre, for at lappe. Man forstaar, at la v e re kan man ik k e komme. Der k a n dog ogsaa v e d dette A rb ejd e tjenes €n nogenlunde god Dagløn, idet en enkelt tjener 1 Kr. 10 Øre fo r 1 Dags A rbejd e. — En keltv is fo re k omm e som daarlig lønnede €n, der syr Skindtrøjer, og en, der kan te r Gumm igalosker. med Mask erne.

Om de Aarsager, der bestemme Lønnens Størrelse.

Som allerede berørt, er der ogsaa indenfor de enkelte D e r forekommer i alle F a g L ø n ­ s a tse r p aa 200 K r. og derunder og i næsten alle F ag S a tse r paa o v e r 500 K r. Hvad er A arsa g e n til denne store F o rs k e l? I A lm indelighed kan det siges, at Lønnens Størrelse re tter sig efter Mæng d en og Beskaffenheden af det ydede A r ­ bejde. Vi have tidligere set, at en F jerd ed e l af Syerskern e have haft V an skelighed ved at faa A rbejde, og vi have set, at, medens 34 P rocen t a f S y e r s k e rn e havde A rb e jd e hele A aret, var der om tren t 31 Pro cen t, som gik ledige i mindst 3 Maaneder. Det F a g stor F o rs k e l p aa Lønnen.