SundhedtilstandenKøbenhavn_1911
90 § 52 i det Piper ske Tillæg maatte da ændres i sin Begyndelse til at lyde omtrent som saa: Alt Afløb fra Grunden, det være sig fra dyrket, beplantet eller paa anden Maade kulturelt behandlet Grund, stor saavel som lille, eller som tjener til Bebyggelse og Beboelse, til Stalde, til Arbejds- eller Fabriksbrug af enhver Art, eller som tjener som Oplagsplads eller Arbejdsplads for enhver Art af Stof eller Materiale, kort sagt al Grund, hvorpaa og hvori Mennesker og Dyr færdes og arbejder, skal uære forsynet med Afløb, ordnet som denne Lov kræver og lader kræve , og ordnet som aabent eller lukket Afløb til et offentligt Vandløb. Undtagelse kan, naar sagkyndigt Vandsyn anbefaler det, gøres overfor Overrislingsanlæg eller anden Udnyttelse af Afløbet paa egen Grund, og naar de sanitære Autoriteter samtykke. Naar Afløbsbestemmelser for al Slags Jord, vedtagen som Lov for hele Landet, ere tilstede, skulde det synes, at Afløbsboringerne maatte være forebyg gede, saavidt som Lov og Orden formaar. Og under Forudsætning af en saadan Ordning ved Lov af alt Afløb, kan det ikke volde Skade at forbyde Afløbs- boiingeine, men saa bør ogsaa Straffen for at handle imod Forbudet være saa ledes, saa stor paa Person og Pengepung, at den kan mærkes og virke afskræk kende. Saa kan Loven af 1896 med Tillæg uden Skade skrinlægges, og saa kan København og det øvrige Land ogsaa i Fremtiden vente at holde sin fra det dybe mobile Grundvand oppumpede Vandforsyning paa det samme i hygiejnisk Henseende saa uforlignelige Standpunkt , i hvert Fald saa længe som Morænen bevarer sin filtre rende Evne, og den holder nok for de kommende 10—20,000 Aar. Og selv om det saa om 14 15 Aar ikke skulde kunne overkommes af tekniske og økonomiske Grunde at skaffe til København mere end de c. 140,000 m 3 /n h, vil et saadant Kvantum dog kunne strække til som Drikke- og Husvand i den betydelige Aarrække, som det vil tage, inden vor By faar U/s Millioner Indbyg gere, uden at nogen behøver at tørste eller savne det infeklionsfri Vand i Huset, selv om man ved Vandmaaler maaske nok maa nøde Brugerne til at spare mere endnu. Men hvis det nu om 10—15 Aar virkelig viser sig, at vi ikke formaar at skaffe mere af dette dybe, kølige og velsmagende infektionsfri Kildevand, hvad saa? Ja saa maa København have dobbelt Vandforsyning; det vil sige det dybe, kimfri, gamle Boringsvand til Drikke og Husbrug, og til Fabriks-, Arbejds-, Bade- og andet Brug Overfladevand, dels salt og dels fersk. Med Søernes Bække af fersk Vand midt igennem Byen, med deres Tilløb gennem Ladegaardsaaen, et Tilløb, som kan forøges fra Gentofte Sø og Søndersø og flere andre Steder fra, skulde det synes ikke at kunne blive uoverkommeligt eller umuligt dyrt for Byen, sær ligt naar man alt nu af den os nærmest liggende Grund som ogsaa af flere andre hygiejniske Grunde i højere Grad end hidtil var betænkt paa at samle de industrielle Anlæg i bestemte Kvarterer. Umuligt dyrt kan det derimod blive, om man vilde gaa til at blande selv filtreret Overfladevand i det infektionsfri dybe Grundvand — saaledes som det i Skrivelse fra Mag. V. Afd. af 25de Juni 1917 synes at være under Forberedelse som Modtræk mod den frygtede Mulighed. Noget saadant bør ikke ske uden under en Nødstilstand, som ikke lader sig omgaa. Københavns Indbyggere kunne og ville ikke igen drikke en saadan Blanding, hvis vedvarende Uskadelighed ikke ved nogen Viden og leknik kan sikres — uden ved Kogning. Ganske vist have vore Vandværksingeniører ogsaa vist deres tekniske Dyg tighed i Betning af Filterkonstruktionen; de have gentagne Gange — ja mere end otte — fra Brønshøjværket efter Vandets Iltning og Fældning af Jernet, hvorved liver Draabe Vand kommer til at indeholde fra Hundreder til Tusinder fra Luften
Made with FlippingBook