SundhedtilstandenKøbenhavn_1911

89

Overfladebrønde. K u n n a a r e n s a a d a n B r o n d h v i l e n d e G r u n d v a n d s l a g , kan der være Tale om en Sækning af Vandrejsningen i den ved stærk Sugning paa en nærliggende Dybboring. Men Brønden er jo da ogsaa ligestillet med Boringen, t a g e r V a n d e l f r a d e t s a m m e m o b i l e d y b e G r u n d v a n d s l a g ; kun saa kan Brønden skades af Boringen eller lige saavel om vendt, alt efter Beliggenhed i Forhold til det dybe Grundvands Bevægelses­ retning” m od Dybderne i Havet, eller i Forhold til Sugningens Styrke. Skønsm andens »D ræn­ boringer« i de cit. Forhandlinger finde herved forhaabentligt deres Plads og Betydning. I dette T ilfæ ld e maa atter den geologisk hyd rologiske Sagkundskab have Ordet til A fgørelse af Sagen. Under andre F orh old er Klagen uberettiget. Det dybe Grundvand, der stryger hen u n d e r Over­ fladens Moræne synes m ig retslig stillet som Luften, der stryger hen over d en ; de ere begge A llem ands og Ingenm ands E jendom og næppe heller Statens efter dansk Lov. Intet af de to Medier maa den ene have Ret til at forgifte eller unyttiggøre for den anden. Men enhver maa have Ret til fra egen Grund at nyde og udnytte begge disse Medier under Forbifarten og selv til det yderste, naar ikke derved andenm ands ligesaa uindskrænkede Brugsret skades. Angaaende det kapillæ rt bundne Vand i vor sjæ llandske Istidsm oræne giver P rofessor Johnstrups U nd ersøgelse. Om Fugtighedens Bevægelse i den naturlige Jordbund i Vidensk. Selsk 5te R. Math. Natur. V idenskbl. Afd. Bd. 7, pg. 411 f. interessante og for denne Sag vig­ tige Oplysninger, som det synes m ig vor T id tildels har glem t. Da de give Forstaaelse af flere af de her frem dragne F orh old angaaende det dybe Grundvand, dets K i m f r i h e d paa Grund af den yderst langsomm e N edsynkning af Nedbøren, og ligeledes det dybe Grundvands F o r h o l d t i l d e t o v e r f l a d i s k e G r u n d v a n d , skal her O pmæ rksom heden henledes paa den. Johnsirup fandt saaledes, at de 10 øverste Lag af den lerede Marks Jordbund, der bestod at alm indelig »Rulle­ stensler«, indeholdt e n b u n d e n V a n d m æ n g d e , s o m o v e r s t e g 2,« F o d s V a n d h ø j d e elier om trent Fleck har for Dresdens Jordbund og Hoffmann for Lcipzigs fundet om trent de samm e F orhold . I Dresdens Omegn viste Grunden i indtil 5 m Dybde sig at indeholde kapillært bun ­ den 2 Aars N e d b ø r; i Leipzigs Omegn fandtes ct Sted i Grunden indtil 9 m Dybde bunden 5 Aars N edbør, og 2 andre Steder i indtil 3 m Dybde bundet, det ene Sted 3 og det andet Sted V / i Aars N edbør. Hoffmann har desuden experimentelt nndersøgl dette F orhold s Betydning for Nedbøren s Nedsynkningshastighed, og m ener i H enhold til alle sine Undersøgelser, denne Sag angaaende, at maatte for Leipzigs Omegn sætte N edbøren s Nedsynkningshastighed gen­ nem det kapillæ rt bundne nederste Morænelag til fra 1 , s t il 2,5 m o m A a r e t . Naar saa erindres, at det overfladiske G rundvandslag ved den nedsynkende N edbør lidt efter lidt presses ned i det d y b e G rundvand, saa følger deraf, at der er gaaet »baade Aar og Dag«, siden det dybe Grundvand, som i denne Stand pum p es op fra Kalkens Overflade, faldt som N edbør paa vor Jord. Vil man denne Alløbsboringernes naturstridige og sundhedsfarlige Ufærd til Livs, maa man, skønnes det, tage Sagen paa anden Maade, ikke ved pure at forbyde Atløbsboringer som i Preussen, men gennem en Lovordning af alt Afløb, forenet med en Art Kontrol som den, der gælder Røgafledning, skulde det synes, at Sagen kunde ordnes forsvarligt. Da det i denne Sammenhæng særligt gælder den til Beboelse og alt men­ neskeligt Arbejde og Virksomhed benyttede Grund, kunde det synes naturligt at knytte en Ordning af Afløbet til en almindelig Byggelov for By og for Land. Og det saa meget naturligere, som Byggeloven for Købstæderne af 30. Decbr. 1858 allerede i sin § 41 for visse Dele af »Landet« sætter sin § 20 om Atløbets Ord­ ning i Kraft. En saadan Lov har i mange Aar været ønsket og imødeset af flere Grunde. Men for vort Spørgsmaals Vedkommende skulde det synes, at i alt hald Loven af 11. Februar 1876 angaaende Bygningsvedtægter forlængst maatte have ført til Almindeliggørelse af Atløbets Ordning fra ethvert Hus. En stor Række Byer og Landsbyer have i deres Bygningsreglementer ganske vist etter denne Lo\ faaet ordnet deres Afløb. Og særligt efter Vedtagelsen af den saakaldte Lex Piper, Forandringen af §§ 52-59, i den almindelige Atløbslov, er man kommet et godt Stykke videre frem. Men hele Ordningen har endnu den væsentlige Mangel efter mit Skøn: at være gjort afhængigt a f privat resp. en Kommunalbestyrelses Krav. Det frie Initiativ bør afløses a f et ubetinget Krav at det oflentlige, at Staten. Og n a a r h e lt n e d i d e t d y b e , p a a K a l k e n l l / i A a r s h e le N e d b ø r .