StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Gode Aar i 90erne.

66

assurerede. Dette viser, „at Assurandørerne have større Tillid til engelske Skibes Sikkerhed uden bevæbnet Beskyttelse, skønt Nationen er i Krig, end til danske, som ere nevtrale, fordi disse ikke have Tilladelse som hine at forsvare sig selv, og ere des­ uden udsatte for Ulemper fra de Engelskes Side“ 1). Et trofast Billede af den Idræt: at spise Kirsebær med de Store! Der tjentes og der tabtes Penge, men i Reglen mest af det første, saa man kom ud over Vanskelighederne. Dog disse kunde ogsaa summe sig op, Forhold udefra træde til, og Situa­ tionen blive kritisk. Flere Gange var Københavns Børs Vidne til Kriser og Panik i denne Periode. Men den alvorligste var dog Krisen af 1799. I og for sig omfatte Halvfemserne nogle af Periodens gun­ stigste Aar. Alene af ostindiske og kinesiske Varer indkom for henved 5 Millioner D. G. aarlig til København, og i Aaret 1798 ankom halvsjette Tusinde Skibe med en samlet Drægtig­ hed af 125,000 Kml. her til Staden. Heraf hidkom ganske vist en stor Mængde kun med alle Slags Bygningsmaterialier til Stadens Genopførelse efter Branden 1795, men selve den Rask­ hed, hvormed Byen genopbyggedes, viser det Liv og den Vel­ havenhed, der var tilstede. Den Krise, hvormed Decenniet endte, skyldtes da ogsaa væsentligst udefra kommende Forhold, der imidlertid afgive et interessant Billede af den hele daværende Handelstilstand i Ev- ropa, og der vise, hvor højt Spil der spillecles overalt. 1 England stod Kolonialvarer i Slutningen af Halvfemserne, paa Grund af Efterspørgsel fra Tyskland, i meget høj Pris, der æggede Spekulationen, og denne drev Priserne endnu stærkere til Vejrs. Samtidig havde imidlertid daarlig Høst og forskellige uheldige Konjunkturer gjort Livsfornødenhederne dyre, og da Kolonialvarer nu steg stærkt i Pris, mindskede Befolkningen sit Forbrug af dem. Spekulationen havde, som sædvanlig under slige Forhold, overvurderet Forbruget og undervurderet Lagre­ nes Størrelse og Tilførslernes Mængde, og efter første Kvartal

9 Skr. til Kommercekoll. af 6. Maj 1799. Grosserersocietetets Kopibog; Børsarkivet.

Made with