StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14
Konfiskationsrettens Omfang.
63
til direkte Krigsbrug for Fjenderne —, men for det første var det tvivlsomt nok, hvorvidt Begrebet Kontrebande rakte, der næst var det altid en Ulempe, at de krigsførende Magter havde en utvivlsom Ret til at standse et nevtralt Handelsskib og undersøge, om det førte Kontrebande — hvis Skibet gjorde Modstand, var det god Prise — , endelig var det Tvivl under kastet, hvorvidt den nevtrale Stats Krigsskibe ved at konvojere Handelsskibene gave disse et saa officielt Stempel, bød en saa- dan Garanti, at Handelsskibene ikke kunde fordres gennemsøgte. Respekterede det fjendtlige Skib ikke det nevtrale Krigsskib, risikeredes krigerske Sammenstød. Men gav den nevtrale Magt efter og tillod, at endog de konvojerede Skibe gennemsøgtes, blev det et Spørgsmaal, hvorvidt da det konvojerede Skibs ulovlige Modstand medførte Prisdømning ogsaa af alle de kon vojerede Skibe. I det hele var Spørgsmaalet om Konfiskationernes Omfang en meget omdebatteret Sag. Hvis der var Kontrebande ombord, skulde saa kun denne konfiskeres, eller ogsaa det øvrige Gods eller endog Skibet selv? Og hvis Flaget ikke dæk kede Ladningen, og der blev fundet fjendtligt Gods ombord, gik det saa kun ud over dette eller ogsaa over det øvrige Gods og Skibet? Til den anden Side kunde der endog blive Tale om Fragtbetaling til den nevtrale Skibsfører for det Stykke, han havde ført den Ladning eller Del af en Ladning, som konfiske redes, ja i det hele Erstatning for ethvert positivt Tab, han havde ved Konfiskationen, om end ikke for den Gevinst, han iøvrigt gik glip af. Og atter var der en Forskel at gøre mellem Rederen (Skibets Ejer) og Ejermanden til det nevtrale Gods, der fandtes paa det standsede eller kondemnerede Skib, o. s. fr. Alle disse Spørgsmaal vare ikke Themaer for Skolastikere, der øvede sig, men de havde den mest haandgribelige Betydning for mange Menneskers Velfærd og Formue. De besvaredes for skelligt ikke blot til de forskellige Tider og i de forskellige Lande — England, Frankrig, Spanien —, men endog til samme Tid i det samme Land ved de forskellige Priseretter, og det kunde da vare længe, inden der kom et Overskøn. Selv om der var Mening i Lovene, var der hyppigt Haardhed og Ubil lighed i deres Anvendelse, og det kunde til Tider se ud, som
Made with FlippingBook