StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Havnen.

50

laa tilbage til 1684. Mellem Købmænd og Mæglere var der skarpe Rivninger, idet de beklagede sig over Indgreb i hinandens Rettigheder, og, henholdsvis, Optrækkeri og Forsømmelse af de stipulerede Retalinger1). — Længe havde en ny Ordning været paatænkt, og den fremskyndedes, da Krigstiden efter 1807 bragte sit Virvar ind over Børsen. — Af største Betydning for Byens Handel var selvfølgelig Havnen. I Løbet af det sejstende og af forrige Aarhundrede skabtes, ved Opfyldning af Vandarealer, de Landdannelser, hvor de store private Pladser paa Christianshavn anlagdes, og som efterhaanden gav Christianshavn den Form, det endnu har ud imod Strømmen. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede op­ fyldtes paa Sjællandssiden det Terræn, som ligger mellem Ny- Toldbodgade og Toldboden, og hvor i Løbet af Aarhundredet de derværende Pakhuse opførtes. Det første samlede Kort over Havnen foreligger fra Aaret 1794. Paa hin Tid fandtes et 200 Fod bredt Løb fra Toldbodbommen ned til noget sønden for Nyhavn, farbart for Skibe af indtil 20 Fods Dybtgaaende. Herfra og ned til, hvor den nuværende Knippelsbro findes, var Midten af Løbet farbart for Skibe af indtil 18 Fods Dybtgaaende. Losningen af de større Skibe maatte imidlertid ske ved en Række af Duc d’Alber, der vare drevne i 17 Fod Vand, idet Bolværkerne paa Byens Side, der vare satte i 4 å 5 Fod Vand med 10 Fod Vand udenfor, ikke tilstedte umiddelbart Anlæg- Ved de store Handelspladser paa Christianshavn vare Bolvær­ kerne satte i ca. 10 Fod Vand. Den nordlige Del af Bassinet mellem Knippelsbro og Langebro havde en Dybde af ca. 14 Fod med ca. 12 Fod Vand ved Bolværkerne paa Christianshavns- siden, men i den sydøstlige Del af Bassinet mellem de to Broer var der kun 3 å 4 Fod Vand2). — En stadig Kilde til Bekym­ ring var Havnens Tilmudring ved det Sand, Strømmen satte J) Mæglernes Klage gav Anledning til et Reskript til Københavns Magistrat af 29. Oktbr. 1753, i hvilket Mæglernes Ret til at „slutte Partier udi Købmandskab“ indskærpes, medens man lod Spørgsmaalet om Betalings­ tiden — hvor det mentes, at de gensidige Bebrejdelser kunde gaa lige op — ligge urørt. 2) Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 3. Indledningen.