StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Norsk Handel. Grosserere og Mæglere.

4 9

særlig England. Enhver By i Norge havde paa hin Tid sin „Bortfarer paa København“ ; og til den Grad var Hovedstaden bestemmende for Norges økonomiske Velbefindende, at enhver Forlegenhed paa den københavnske Børs satte Normændene, der som sagt selv ingen Børs havde, og der kun havde faa Forretningsforbindelser endog i Hamborg, i hjælpeløs Tilstand. Man var „i den københavnske Børses Ledetraad“ x). Københavns Storhandel dreves paa denne Tid af ca. 80 Grosserere, hvoraf de to Tredjedele vare i „Grosserernes Societet“, og Børsen havde 25 Mæglere. Den samme Aand, der allerede tidligt i Aarhundredet havde fremkaldt Oprettelse af Kredit- og Transitoplag — Bestræbelsen for at gøre København til en stor Skibsfartsby, Ønsket om at gøre den til Station for Lang­ vejshandelen — præger ogsaa den Forordning, der fastsatte Betingelserne for at blive Storhandler. Det galdt om at have Skibe eller Skibsparter, „uden hvilke at eje ingen for Groshandler maa indskrives“ (Fd. 4. August 1742 § 11), og det var, ifølge samme Forordning, en stræng Forpligtelse at lade Varerne komme fra første Haand (kun Tømmer, Silke og enkelte andre Varer maatte forskrives fra hvilketsomhelst Sted). Manufaktu­ rister, Fabrikører etc. maatte under ingen Omstændighed sælge til Kolleger, derimod behøvede de ikke til eget Brug at købe hos Grossererne, men købte de selv deres Varer i Udlandet, var det ogsaa deres uvægerlige Forpligtelse at købe paa første Haand. Efterhaanden som Børsforretningerne udvidedes, viste der sig forøvrigt Ulemper ved den tidligere Ordning. Endnu mere var dette Tilfældet for Mæglernes Vedkommende, hvis Artikler a) Ja co b Aall. Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815. 2den Udgave. Christiania 1859. Pg. 85 tf. S. G. Andersen. Om Bank- og Pengevæsenet. Christiania 1882. — Om Forholdet mellem de norske Byers Handlende og Københavns Handlende hedder det hos en datidig Forfatter, at „det Sving, som Handelen havde taget i de fleste norske Byer, Hovedstaden Christiania selv ej undtagen, var saa- dant, at Mængden af de Handlende, med Undtagelse af Lastehandlere og Brugspatroner, egentlig var, saa at sige, blot Høkere for Københavns Handelsmænd.“ (Jfr. L. Daae. Det gamle Christiania. 2. Udg. Pg. 294). R u b in : 1807— 14. 4