StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Det numeriske Forhold mellem de to Køn. 25 Mandkøn, de 489 af Kvindekøn; dette Overtal af Mænd har ikke senere fundet Sted, og ved Folketællingen af 1890 var for hver Tusind af Københavns 312,859 Indb. de 460 af Mandkøn, de 540 af Kvindekøn. Indenfor de enkelte Aldersgrupper finde vi følgende Forhold mellem Kønnene (Folketællingen af 1801 har kun Oplysninger om Befolkningens Aldersforhold, delt i Grupperne: 0 til fyldt 10 Aar, 11 til 21, 21 til 31 o. s. v.): Af hver 1000 Personer vare Mandk. Kvindek. Mandk. Kvindek. 1801 1890 Under 11 A ar.............. 501 499 502 498 11—41 A ar................... 532 468 461 539 41 Aar og derover . . . . 479 521 419 581 Saaledes er ved begge Folketællinger Kønnene omtrent lige talrigt repræsenterede i Børnealdersklasserne, om end med en ringe Overvægt paa Mandkønnets Side. Men i Aldersklassen 11—41 Aar var det numeriske Forhold mellem Mand- og Kvinde­ kønnet paa det nærmeste omvendt i 1801 af i 1890. Det store Overtal af Kvinder i 1890 skyldes en stærkere Udvandring (der­ iblandt oversøisk) af Mænd end af Kvinder og navnlig en stærkere Indvandring af Kvinder (til kvindeligt Tjenestetyende m. m.) end af Mænd. Det store Overtal af Mænd i 1801 skyldes en betydelig Merindvandring af Mænd til Hof, Universitet og navnlig Militærstanden. Denne Modsætning mellem de to Køns numeriske Forhold i de produktive Aldersklasser virker naturligvis ogsaa paa Aldersklasserne efter det 41de Aar, om end mindre udpræget. En medvirkende Aarsag til Kvindekønnets større Talrighed i 1890 end i 1801 i Aldersklasserne efter 41 Aar maa dog ogsaa søges i, at Forskellen i Dødelighed mellem Mænd og Kvinder, der er langt mere udpræget i Hovedstaden end paa Landet, i Sammenhæng hermed ogsaa maa være tiltaget, efter- haanden som Byen har faaet langt mere Storstadspræg, og denne Forskel vil jo netop give sig Udslag i en Forøgelse af det Antal Kvinder, en Formindskelse af det Antal Mænd, der naaer de højere Aldersklasser.